Gode råd om banker

En bankmand er en person, der låner en sin paraply, når solen skinner og forlanger den tilbage, når det regner.
Mark Twain

At have en god bank er basalt, når man ønsker styr på økonomien. Og en god bank er en, der:

• tager udgangspunkt i kundens behov
• tilbyder markedets bedste og billigste vilkår
• ikke yder salg, forklædt som rådgivning.

Banalt måske. Men i årevis har banker og sparekasser tjent milliarder på alt for liberal lovgivning - og alt for loyale kunder. Ifølge en afhandling om pris og kvalitet på pengeinstitutområdet havde knap to ud af tre danskere i 2006 haft samme bank i over ti år, og seks ud af syv havde ingen planer om at skifte. Efter Roskilde Bank-skandalen og finanskrisen har tilliden til hele den finansielle sektor imidlertid lidt et alvorligt knæk.
Så forhåbentlig bliver der nu længere mellem bankkunder, der andægtigt takker ja til dyre kassekreditter og den flinke ”rådgivers” forslag om at købe bankens egne aktier.

Vælg bank med omhu

Selvfølgelig kan der være grunde til at have samme bank år efter år, og har man en stram økonomi er det langtfra sikkert, man har så mange valgmuligheder. Ikke mindst i tider med krise og lavkonjunktur stiller bankerne skrappe krav til deres kunders kreditværdighed.
Men mange unge får automatisk en lønkonto med visa/dankort i den bank, deres forældre bruger, og når så de flytter hjemmefra, bliver de hængende. Også længe efter at de har fået fast job og løn med mulighed for at vælge en bedre og billigere løsning.
Så hvorfor ikke bruge en times tid på at undersøge, om den bank, man har, nu også er den, der bedst og billigst varetager ens interesser, eller om man betaler for meget i rente og gebyrer for sine lån og får for lidt for sin opsparing?
Der kan være i tusindvis af kroner at hente ved at tjekke prisen og forhandle bedre vilkår i den bank, man allerede har. Eller skifte.
Kommer man alligevel aldrig i banken, behøver man ikke at være med til at finansiere dens mursten. Så kan man nøjes med en ren netbank, der oftest er billigere, og hvor man, hvis man har brug for det, kan få rådgivning via telefon eller e-mail. Ønsker man også fysisk at kunne komme i en bank og have en fast rådgiver, kan man alligevel spare penge ved at vælge netbanken i banken og selv klare det meste.
I øvrigt skal man ikke nødvendigvis samle sine ”bankforretninger” ét sted. Ofte er det billigere at shoppe efter de bedste tilbud, og det behøver ikke være mere bøvlet.
Ganske vist lokker bankerne med, at man får bedre vilkår som ”kernekunde”, ”pluskunde” eller ”fordelskunde”. Og nok får man måske ”gratis” kreditkort og lavere lånerenter sammenlignet med almindelige kunder i denne ene bank, men ikke nødvendigvis i forhold til resten af markedet.
Som det handler om at være pris- og kvalitetsbevidst, når man køber ind, handler det om at være opmærksom på, hvor man får de bedste og billigste tilbud, inden man beslutter sig for at samle eller sprede sine bankforretninger. Og før man klikker sig ind på pengeinstitutternes egne hjemmesider, er et godt sted at begynde på den uafhængige prissammenligningsportal www.mybanker.dk. Og suppler evt. med www.pengepriser.dk, som Finansrådet og Forbrugerrådet står bag.

For frit at kunne skifte bank skal man leve op til forskellige krav. Nogle banker er skrappere i deres kreditvurdering end andre, men grundlæggende skal man ikke have (for meget) gæld, hvis man ønsker kredit, man skal have en fast indkomst, opfylde bankens krav om rådighedsbeløb og i det hele taget virke ”stabil”.
Det betyder, at man vurderes som kreditværdig, når man i en årrække har boet samme sted og har været gift eller samlevende med en, der også vurderes som kreditværdig. Har man gæld, er man arbejdsløs, og har man skiftet adresse mange gange de seneste år, er der ikke mange banker, der er interesseret i at have en som kunde. Så gælder det altså om selv at komme ovenpå, inden man (igen) prøver at finde en bedre og billigere bank.
En nemkonto, dvs. en lønkonto uden kreditmulighed, hvor penge fra det offentlige kan gå ind, skal en bank dog oprette. Nogle siger nej til ”besværlige” kunder eller begrunder afslaget med, at vedkommende er registreret som dårlig betaler i RKI, men det må de ikke. Ifølge god-skik-reglerne kan banker og sparekasser ikke uden individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en almindelig indlånskonto.

Renter og gebyrer

Vær opmærksom på, hvor meget du betaler i rente og gebyrer på dine lån.
Banken opgiver renten under forskellige navne og former.
Den pålydende rente er den rentesats, lånet lyder på, f.eks. 14 procent, men det kan man ikke bruge til så meget. Når renten tilskrives hvert kvartal, er den pålydende rente med rentes rente blevet til 14,75 procent. Denne nominelle rente kaldes også den effektive rente.
Det er heller ikke nok at se på den effektive rente. Foruden rente er der som regel også stiftelsesomkostninger og andre gebyrer på, og de hører også med, når man vil vide, hvor meget et lån reelt koster.
Det nøgletal, man derfor skal se på, når man skal låne, hedder årlige omkostninger i procent, ÅOP.
Ifølge den såkaldte skiltningsbekendtgørelse skal pengeinstitutterne opgive ÅOP, som opgives før skat. Det vil sige, at der ikke er taget højde for, at man kan trække renterne fra med 33 procent, ligesom også stiftelsesprovision og andre omkostninger, der kun betales en gang, kan trækkes fra, hvis lånet eller kreditten løber mindre end to år. Vil man derfor have et fuldstændigt korrekt sort-på-hvidt-tal for, hvad lånet har kostet, når det er betalt tilbage, skal man bede banken om også at oplyse ÅOP efter skat.

Lånene løber over fem år, dvs. de afdrages over 60 måneder, og der tilskrives renter hvert kvartal. Ser man på den pålydende rente, den nominelle rente og ÅOP før skat ser Lån 1 dyrest ud, men reelt er lånet billigere end Lån 2, der har dyrere stiftelsesomkostninger, som ikke - ligesom renteudgifterne - kan trækkes fra i skat.

Når man skal sammenligne priserne i de forskellige pengeinstitutter, er ÅOP før skat dog det nøgletal, man i første omgang skal kigge efter, og på www.mybanker.dk kan man se, hvad de forskellige lån koster i de forskellige banker. Og se hvor stor forskel der er på billigste og dyreste bank. Alligevel kan man ikke regne med, at det holder, hvis man kontakter den bank, der tilsyneladende tilbyder den billigste kassekredit. De fleste banker opererer nemlig med renteintervaller i forhold til, hvor kreditværdig banken vurderer, man er. At det er dyrt at være fattig gælder således ikke mindst, når man skal bruge bank eller sparekasse. Jo mere brug man har for billige lån, desto mere tager banken i rente og gebyrer, og er man registreret i RKI eller bedømmes som ikke-kreditværdig, risikerer man at blive afvist.

Midlertidig kassekredit

Vil man have styr på sin økonomi og én gang for alle have udryddet dyr klatgæld i form af kontokort og lån i finansieringsselskaber kan første skridt være midlertidigt at få eller forhøje en kassekredit i tilknytning til løn- eller budgetkontoen. Så trækkes kun renter af det beløb, der er trukket over med, og når lønnen eller overførselsindkomsten går ind, bliver overtrækket derfor mindre i perioder - eller kontoen går i plus. Det gør det billigere end et egentligt lån i banken, som f.eks. et forbrugslån, hvor man konstant skylder et stort beløb til en høj udlånsrente – samtidig med at man måske har penge stående til en lav indlånsrente på en anden konto.
Før man opretter en kassekredit, bør man undersøge priser og gebyrer i forskellige banker, så man kan forsøge at forhandle om dem. Tjek de laveste udlånssatser og rentespændet i de enkelte pengeinstitutter på www.mybanker.dk .
Vær også opmærksom på, at omkostningerne kan variere alt efter, hvor meget man trække på kassekreditten. Bankerne skal vise eksempler på, hvad det koster, når kreditten er udnyttet henholdsvis 25, 50 eller 100 procent.

Netbank og nemkonto

Når man vil have overblik over sin økonomi, er netbank nyttigt. Dels sparer man gebyrer ved selv at stå for de mest almindelige ”bankforretninger”, dels får man et godt overblik, når man løbende kan holde øje med sin pengestrøm og likviditet.
Via netbanken får man også e-boks; elektronisk postkasse og digitalt ringbind, hvor man kan få post fra og opbevare breve fra skat, banker, offentlige myndigheder mm. Man kan også tilmelde sig mobil-bank, så man kan logge sig på netbanken via mobiltelefonen og bl.a. få en sms fra banken, hvis kontoen er ved at være overtrukket, eller ens kort er blevet spærret.
Sørg for ikke at have for mange konti. Har man en simpel økonomi, dvs. er man single og bor til leje, har man som regel kun brug for én konto: Lønkontoen eller ”nemkontoen”, hvor løn, feriepenge, SU eller anden overførselsindkomst går ind. Se evt. www.nemkonto.dk .
Man kan så vælge, om man vil have dankort eller visa/dankort til, eller man f.eks. vil have et visa electron, et hævekort, som man ikke kan trække over.
Rejser man meget, kan det være en fordel at have yderligere et kreditkort som supplement til visa/dankortet, men vil man bevare overblikket – og sin sunde økonomi – er det en fordel med så få kreditkort som muligt.
Har man brug for større økonomisk råderum i en periode, kan man eventuelt få tilknyttet en kassekredit til kontoen. Som beskrevet ovenfor trækkes kun renter af det beløb, der er trukket, renterne betales hvert kvartal, og kreditten kan være et alternativ til kontokort og forbrugslån såvel i banken som ikke mindst de ”hurtige” og ofte dyre(re) blankolån i finansieringsselskaber.
På længere sigt er en kassekredit overflødig. Med en sund økonomi sparer man selv op, så man har en buffer til både uforudsete udgifter og fornøjelser.
Har man opsparing, er det om at flytte pengene til en højrentekonto. På lønkontoen får man meget lav eller slet ingen rente; typisk mellem nul og 0,125 procent, hvis man har mindre end 25.000 kr. stående.
På en højrentekonto på anfordring, dvs. hvor man kan hæve pengene fra dag til dag, får man ofte - men ikke altid - lidt mere, typisk 0,5 til 1 procent. Kan man binde sine penge i f.eks. et halvt til et helt år, kan man få mere endnu. Så skal man bruge en opsparingskonto, er det også om at undersøge, hvor man får de bedste renter og placere sine penge dér. Hvad enten det er i den bank, man i forvejen har sin lønkonto eller ej.

Budgetkonto

Man bør altid have sin egen lønkonto. Også selv om man gifter sig. Har man kun én fælles konto, og den ene dør, spærrer banken nemlig kontoen. Eventuelle fuldmagter falder bort, checks og hævekort spærres, og betalinger via netbank slettes.
Køber man bolig sammen, er det en fordel udover de respektive lønkonti at have en fælles budgetkonto. Så trækkes der hver måned et aftalt beløb fra hver lønkonto til de fælles, faste udgifter som afdrag på lån, forsikringer, opsparing mm. Nogle regninger kan eventuelt tilsluttes BetalingsService.
Fordelen ved BetalingsService er, at det er nemt og gratis, og at regningerne altid bliver betalt til tiden. Ulempen er, at man mange gange tvinges til at tilmelde sig BS, fordi man ellers pålægges ekstra gebyrer, når man selv vil betale a-kassen, forsikringerne mm. Desuden risikerer man at betale til fitnesscentre, foreninger eller andet, fordi man glemmer at afmelde BS, selv om man ikke længere benytter sig af sit medlemskab. Tag derfor jævnligt alle betalingsaftaler op til revision.

Forbrugslån

Forbrugslån er dyre og bør så vidt muligt undgås. Som udgangspunkt er de måske nok lidt billigere i banker og sparekasser sammenlignet med de blankolån, man kan få uden om bankerne gennem forretninger eller via nettet.
Drejer det sig om små lån på ca. 3.000 – 5.000 kr., er banken dog ikke nødvendigvis billigere. Ofte tager den et større oprettelsesgebyr, og vil man have et forbrugslån, gælder det derfor – som ved alle andre lån – at sammenligne de årlige omkostninger i procent, ÅOP.
Hvis lånet løber mindre end to år, kan man trække stiftelsesomkostningerne fra, men man skal selv oplyse det til skat. Långiveren har pligt til at indberette renteudgifter, men ikke øvrige omkostninger.

Kaution

Hvis man har brug for at låne penge, og man ikke selv kan stille sikkerhed for et lån, kan det være en mulighed alligevel at få bevilget pengene, hvis man kan få en fra sin familie eller vennekreds til at kautionere for sig.
Når man kautionerer, skriver man under på, at man hæfter for en andens gæld. Man hæfter kun med det beløb, man har kautioneret for. Stiller man f.eks. en opsparingskonto på 50.000 kr. til sikkerhed for et lån på 100.000 kr., hæfter man kun med de 50.000 kr. Men de penge risikerer man så også at skulle punge ud med, hvis den, man har kautioneret for, ikke kan betale.
Et alternativ til kaution kan eventuelt være et ”rentefrit familielån”, eventuelt kombineret med muligheden for skatte- og afgiftsfrit at overføre et årligt beløb til børn eller andre nære slægtninge som gave. Læs eventuelt mere om kaution og rentefri familielån på www.familieadvokaten.dk

Spar op til børnene

En børneopsparing er en god investering i børnenes fremtid. Man kan indbetale op til 3.000 kr. om året, og i alt må man sætte 36.000 kr. ind.
Renterne er skattefri både for barnet og forældrene, hvis opsparingen først hæves, efter at barnet er fyldt 18 år. Kontoen kan oprettes så snart barnet er født og skal være oprettet senest det kalenderår, barnet fylder 14 år. Der må kun oprettes én børneopsparingskonto pr. barn. Pengene kan tidligst udbetales, når barnet er 14 år. Og de skal mindst have været bundet i syv år. Børneopsparingen kan også, hvis man ønsker det, løbe til den unge er 21 år.
Tjek renten på børneopsparingen i forskellige banker. For det er bestemt ikke ligegyldigt, om renten er to eller fire procent. Sætter man hver måned 250 kr. ind fra barnet bliver født og i de 12 år, man må sætte i alt 3.000 kr. ind om året, får barnet typisk ca. 70.000 kr. med sig som 21-årig fra den bank, der giver den højeste forrentning. Og kun ca. 45.000 kr. fra den billigste. Med andre ord: 25.000 kr. ekstra. Til barnet. Eller banken.
I det hele taget er det en god idé at tjekke bankernes tilbud og at lære sine børn at blive bevidste bankkunder. De fleste pengeinstitutter har forskellige konti målrettet børn og unge, men på alle andre opsparingsformer end børneopsparingen, er renterne ikke skattefrie. Til gengæld er der ikke krav om, at man kun må have én konto, ligesom man kan indbetale, så meget man vil. Også på ungdomskonti er der forskel på renterne alt efter hvilken bank, man sparer op i. Flere banker lokker med ekstra høje renter, og når ens egen bank begynder at sende breve til børnene, er tiden måske inde til, at man sammen undersøger, hvilke muligheder, der i øvrigt er.

Investering

Ideen med at investere i obligationer eller aktier er først og fremmest at opnå en bedre forrentning, end man kan opnå på en konto i et pengeinstitut. Men med udsigten til større afkast følger også større risiko. Inden man kaster sig ud i køb af værdipapirer, er det derfor vigtigt at reflektere over en række spørgsmål:

• Hvor meget vil jeg investere?
• Hvor stor risiko er jeg villig til at løbe?
• Hvornår skal jeg bruge pengene?
• Hvordan beskattes udbytter, kursgevinster mm.?
• Hvad koster det i kurtage, administration mm.?
• Hvilke forventninger har jeg til inflationen?

Vælger man forkert, og går det galt, kan man miste sine sparepenge. Og mens mange tidligere brændte sig på investeringer som anparter, har utallige i forbindelse med finanskrisen lidt store tab ved aktiekøb. Ofte tilskyndet af bankernes såkaldte rådgivere, der har fået provision for at faldbyde egne aktier, sælge til kurser, der er mere fordelagtige for banken end kunden og endda tilskynde til gearing, dvs. låne penge til aktiekøb. Eller de har markedsført problematiske produkter som garantiobligationer, der ikke alene er umulige at gennemskue for kunderne, men som rådgiverne måske ikke engang selv forstår. Ifølge en undersøgelse fra Finansforbundet i juni 2009 erkendte hver tredje bankrådgiver således, at de ved for lidt om mange af de komplicerede produkter, de anbefaler kunderne at investere i. Og en tilsvarende undersøgelse fra 2008 afslørede, at mere end hver fjerde bankrådgiver har oplevet at stå i et dilemma mellem at være rådgiver og sælger.
Vil man investere, bør man derfor som udgangspunkt gøre det selv. Og altså nøje overveje sin risikovillighed og sin tidshorisont. Undersøge forskellige muligheder og omkostningerne ved dem. Og sprede sine investeringer på forskellige, ”almindelige” papirer, dvs. primært danske aktier og stats- eller realkreditobligationer.
Når man køber obligationer, får man foruden selve afkastet, der svarer til den pålydende rente, en kursgevinst – eller et kurstab. Og jo længere løbetid en obligation har, desto højere rente- og større kursrisiko. Er man en forsigtig investor, kan man som alternativ til højrentekonti overveje at købe obligationer med kort løbetid og tilpasset det tidspunkt, hvor man regner med at få brug for pengene
Når man køber aktier, gælder det om at sprede risikoen ved at investere i forskellige brancher og virksomheder. Inden man investerer sine sparepenge, kan det være en god idé at deltage i en af Dansk Aktionærforenings aktieskoler. Se www.shareholders.dk.
Selvfølgelig kan man også købe investeringsbeviser i en investeringsforening, men så er det igen bankerne, man overlader styringen til. Og det betyder bl.a., at man automatisk får investeringsbeviser i den forening, banken samarbejder med, og dermed ikke nødvendigvis markedets bedste afkast og billigste omkostninger.
Læs mere om investeringsforeninger på www.ifr.dk og tjek også www.morningstar.dk, der løbende vurderer, hvilke investeringsforeninger, der gør det bedst.
Med andre ord: Hvorfor ikke selv bruge lidt tid på at undersøge sagen? Det er sjovt at investere. Særligt i danske aktier, hvor man nemt kan følge med i, hvordan det går de virksomheder, man er medejer af. Og man i øvrigt følger de gyldne råd om at sprede risikoen ved at købe forskellige papirer, handle lidt efter lidt - og selv gøre det til så lave omkostninger som muligt via nettet.

Før du går i banken:

• Kend prisen på penge: Hvad koster f.eks. en lønkonto med kredit i forskellige banker og hvor store gebyrer er der på de ydelser, du har brug for? Husk, at ÅOP, årlige omkostninger i procent, er det nøgletal, du skal se på, når du sammenligner priser. Tjek www.mybanker.dk og vær opmærksom på, at man med en sund økonomi muligvis kan forhandle sig til endnu højere indlånsrenter og lavere udlånsrenter end dem, der fremgår af sitet. Se eventuelt også www.banktorvet.dk med masser af gode råd.
• Stil krav til banken. Sig at du vil have kassekredit eller lån til lavere rente og uden gebyrer, og at du vil have gratis visakort i forbindelse med dit dankort. Stil spørgsmål og forhold dig kritisk. Hvis en bank tilbyder dårlige vilkår, så prøv en anden.
• Det behøver ikke være bøvlet at skifte bank. Sig til den nye bank, hvilken konto, der skal være din nemkonto, så ordner banken resten i løbet af få dage eller uger. Og det behøver ikke koste noget. Tager ens nuværende bank gebyrer, når man opsiger sine aftaler med den, så få den nye bank til at betale omkostningerne.
For hvert lån, der skal flyttes, tager staten tager et tinglysningsgebyr på 1.400 kr., men også dette gebyr tilbyder nogle banker at betale, hvis man betragtes som kreditværdigt kunde. Husk derfor også at forhandle om disse ting, når du forhandler vilkår med din kommende bank.
• Hold jævnligt øje med at de fordelagtige vilkår, du forhandlede, ikke pludselig er ændret, fordi banken har skruet på rentemarginal og gebyrer. Mens danske banker er hurtige til at hæve udlånsrenterne, når Nationalbanken hæver renten, nøler de med at hæve indlånsrenterne tilsvarende. Falder renten, sænkes indlånsrenterne også straks, mens det kniber med at få sænket renten på lån. Og bankerne har ikke pligt til at skrive til kunderne, når de ændrer renterne, men kan nøjes med at annoncere i dagbladene.
• Klar det meste selv. Betal girokort, overfør penge mm via netbank. Og vær opmærksom på, om banken tager gebyrer. Mange steder er det gratis, i nogle pengeinstitutter koster det 1 krone, mens andre tager 2 kr. pr. gang.
• Skriv aldrig under på noget, du ikke forstår eller kender konsekvensen af. Og husk at få alle aftaler på skrift. Ifølge Kreditaftaleloven skal banken give dig aftaler og betingelser på tryk, ligesom eventuelle afslag skal være skriftlig og begrundede. Det er dog ikke altid banken overholder det. Så vær selv opmærksom på det.
• Gør det til en vane at gemme kvitteringer og tjekke, at alle beløb stemmer med netbankoversigten eller kontoudtoget. Kontakt straks banken, hvis noget er galt.
• Undgå så vidt muligt at bruge checks. At få tilsendt et checkhæfte koster typisk 25-50 kr., og ofte koster det også 5-10 kr. for hver check, man benytter. Hæv penge på dankortet, når du alligevel køber ind. Det er gratis. Det er det også nogle steder i egen banks pengeautomater, mens det f.eks. andre steder koster 75 øre, eller der er gebyr på 2 kroner, hvis man hæver i bankens pengeautomater om søndagen samt efter kl. 18 på hverdage og fra kl. 14 om lørdagen. Og det koster ofte 2-5 kr. pr. gang, når man hæver penge i andre bankers automater.
• Er man utilfreds med sin bank kan man klage til Pengeinstitutankenævnet, der behandler klager over fejl og mangler ved bankernes behandling og rådgivning. Det koster 150 kr. i gebyr at få nævnet til at behandle sagen, men får man helt eller delvist medhold i klagen, får man pengene retur. Læs mere på www.fanke.dk.

Lisbeth Nebelong, oktober 2009