Om Lisbeth Nebelong

Lisbeth Nebelong  er uddannet  journalist i 1981, merkonom i 1986 og Master of Public Management, MPM i 2000.

Med "Sund økonomi - sådan" har Lisbeth skrevet syv bøger om privatøkonomi. Hun har tidligere skrevet: "Råd til at leve" (2004), "Sund økonomi" (2000), hun er medforfatter til "Bedre Råd" (1996), hun har skrevet "Pas på pengene i parforholdet" (1994), "På spanden, håndbog for pengeløse (1993)" og Penge"(1992).
Hun har desuden bidraget til antologien "Jeg gifter mig kun én gang" fra 1996 og har skrevet pjecen "God økonomi" for Forbrugerstyrelsen i 2000. Samtlige titler kan lånes på biblioteket; søg evt. efter dem på www.bibliotek.dk 

Siden maj 1999 har Lisbeth været selvstændig, se www.nebelong.dk. Desuden holder hun jævnligt kurser og foredrag om penge og privatøkonomi.
Fra 2004-05 skrev hun økonomiklummer i MetroXpress, og fra 2005-07 var hun tilknyttet TV2's Go'morgen Danmark som ekspert i sund økonomi.
I 2003 debuterede hun som skønlitterær forfatter, se www.lisbethnebelong.dk .

Sammen med overlæge, speciallæge i psykiatri, Jesper Krag står hun bag www.netpsykiater.dk, der udkom april 2002 .

Lisbeth har tidligere arbejdet som journalist på Berlingske Tidende og Børsens Nyhedsmagasin, har arbejdet med radio, tv og været informationschef i Kommunernes Landsforening.