Sund økonomi - sådan

Læs bogens forord her:

Mange mennesker har et uafklaret forhold til penge. Mange bruger også flere, end de har. Og selv om der spilles lotto for milliarder og bruges masser af energi på gevinstdrømme, er det forbavsende få, der bevidst overvejer, hvordan de ved at prioritere anderledes kan opnå langt mere frihed og livsglæde.
For mange er privatøkonomi noget kedeligt og uvedkommende, man ikke har lyst til at beskæftige sig med, og som derfor overlades til blandt andet banken. Og det er ikke bare en økonomisk dyr løsning. Reelt betyder det, at man underlægger sig andres normer, værdier og holdninger til, hvad der er vigtigt i livet.

Først får man en kassekredit, for sådan en skal man jo have. En fed bil er også et must, og med lån og forsikringer regner banken ud, hvor meget, man har råd til at købe bolig for. Desværre er det mindre, end man troede, men man stiller ikke spørgsmålstegn ved beregningerne, og der er jo andre værdier i livet end penge. Man knokler for at få det til at løbe rundt, så man har brug for at forkæle sig selv, men heldigvis har banken sat af i budgettet til rødvin, skiferier og shopping sundays, og hvis kontoen alligevel går i minus, snupper man bare et hurtigt forbrugslån. Det går derudad, og decideret ulykkelig er man ikke, men heller aldrig rigtigt tilfreds: Hvor var det lige, livet blev af, og hvad var egentlig meningen med det hele?

Den kompensatoriske livsstil, hvor man med forbrug forsøger at afhjælpe stress og tristesse light, har længe været almindelig i nutidens velstandssamfund, hvor ni ud af ti tilhører den store danske middelklasse. Men der er forandringer på vej.
Efter først en økonomisk overophedning og siden en finansiel nedsmeltning, der rystede verden, befinder vi os i en ny periode. I de kommende år må vi indstille os på lavere vækst, større ledighed og skrappere kreditvurderinger fra de banker, der plejede at bombardere os med kassekreditter. Nogle mennesker har allerede været nødt til at lægge livsstilen om. Men også frivilligt erkender flere og flere, at der efter den overvejende lånefinansierede forbrugsfest måtte komme en økonomisk nedtur, og at ”krisen” under alle omstændigheder er en god anledning til at få styr på pengene. Dels for at stå rustet til en mere turbulent tid med større risiko for at blive væltet omkuld af udefrakommende faktorer. Dels for selv at kunne træffe flere og mere visionære valg i sit liv.

”Sund økonomi – sådan” er tænkt som et kærligt skub i denne proces: Fra man overlader styringen af sine penge - og sit liv - til andre, til man selv tager ansvar, skaffer sig overblik og opdager ”hemmeligheden”:

En sund økonomi er hjørnestenen i et liv, hvor man folder sine drømme ud. Og en ledestjerne for, hvordan man vil leve, er den drivkraft, der fører til sund økonomi.

Når man sætter en drage op, har man både øjne og opmærksomhed på dragen mod himlen og begge ben på jorden. Kunsten at flyve en drage er at have begge perspektiver på samme tid og sikre, at linen imellem ikke knækker. På samme måde med pengene og livet, hvor det handler om både at være til stede i nuet og samtidig have sin vision for øje: Hvad er det vigtigste i mit liv? Og hvordan kan min økonomi understøtte det, jeg gerne vil, nu og fremover?
Reflekterer man over de to kernespørgsmål, er man allerede i gang med en spændende udviklingsproces. Hvor holdninger udfordres. Vaner vendes. Følelsen af ikke at have nok forsvinder. Og man føler sig rig uanset indkomst.

Fra enten-eller til både-og

Så enkelt er det, og så alligevel ikke helt. Der er mange myter og fordomme om penge, og ofte også modstand mod at skulle ændre vaner og tankemønstre.
En af de mest sejlivede modstande er enten-eller-fælden. En tænkning, der kun tillader to modsatrettede muligheder, og hvor man typisk mener, at nok roder økonomien måske, men man vil i hvert fald ikke være fornæret.
Selvfølgelig vil man ikke det. Men hvem siger, der kun er de to valgmuligheder?
Enten-eller-fælden er med til at skabe identitet og definere, hvem man er, og hvad man står for. Men den er også en begrænsning, der låser os fast i tese-antitese, og berøver os muligheden for at se udover de to modsætninger. Med sine absolutter fejer den alle nuancer, al argumentation og alle valgmuligheder af bordet og forhindrer os i at se nye perspektiver.

Livet er både kompliceret og enkelt, det består ikke kun af dilemmaer, men også af paradokser, og balancepunktet mellem de to ekstremer; syntesen mellem tese-antitese er den sunde økonomi med det ”tilpasse” fokus på penge: Hvor man hverken er nærig og pengefikseret eller ødsel og ikke-ansvarlig. Hvor man frem for at se penge som mål i sig selv, betragter dem som middel til at skabe det liv, man ønsker, og hvor man, når man har prioriteret sine penge i forhold til sin vision, kun behøver bruge et minimum af tid på økonomien.

Foruden enten-sløset-eller-fornæret er en anden klassiker, at enten lider vi afsavn nu for at se frem til et fedt liv som pensionister, eller også fyrer vi alt af i dag, for tænk, hvis vi fik en tagsten i hovedet i morgen.
En lignende tænkning går igen, når det i erhvervslivet understreges, at enten er man blødsødne humanister, der går op i klima og CO2-udslip, eller også tjener man penge. Enten får markedsmekanismerne frit spil eller også ender vi i den rene planøkonomi.
Sådan hænger tingene naturligvis ikke sammen, og efter diverse milliardredningspakker og delvise banknationali-seringer må en del dogmer stå for fald. På den måde kan finanskrisen og den økonomiske afmatning måske vise sig også at være godt for noget.

Fare og mulighed

Det kinesiske tegn for krise er et dobbelttegn, sat sammen af tegnene for fare og mulighed og rummer i sig selv paradokset: En krise er ikke et enten-eller, men et både-og. Som sådan betragtet rummer den periode, vi befinder os i nu, ikke kun farer, men også muligheder.
Ifølge Einstein kan problemer ikke løses med samme tankegang, som skabte dem, og enhver krise kalder således på nye løsningsmodeller. På et højere perspektiv med et nyt tankesæt, der kan føre til anderledes og mere kvalificerede løsninger, end den behandling af symptomer, der ligger lige for.
Den nuværende økonomiske krise er den første i en ny, globaliseret verden. Og frem for at betragte den som en fase, der skal overstås, så vi igen kan forbruge for fulde omdrejninger, kunne vi måske benytte den til at gøre op med enten-eller-tænkningen og bl.a. se de økonomiske problemer og klimaproblemerne i sammenhæng frem for adskilt og fragmenteret. På den måde kunne ”krisen”, hvis vi vælger det, ligefrem føre til et nyt paradigme, hvor vi tænker mere langsigtet og helhedsorienteret og taler mere om udvikling frem for udelukkende om vækst.
Og hvor vi derfor af lyst og ad frivillighedens vej gradvist forlader et overforbrug, før vi ødelægger jorden endnu mere - og under alle omstændigheder tvinges til at omstille os til et mere bæredygtigt liv.

Et liv, der i både-og-perspektivet selvfølgelig ikke er lig med afsavn, fornærethed eller frelsthed. Men et liv i mere balance, med større overskud og mere kvalitet. På alle niveauer:

• For det enkelte menneske, der kan tænke i både sund økonomi og livsudfoldelse. Både mere frihed og tryghed. Såvel opsparing til senere i livet som råd til at leve her og nu.
• For virksomhederne, der kan tilslutte sig markedsøkonomi med en vis regulering. Såvel investeringer i klimaforbedringer som indtjening baseret på innovation og udvikling af ”grønnere”, mere socialt ansvarlige produkter.
• Og for de enkelte regeringer og verdenssamfundet der, nu da det ikke mere er mantratet ”either you are with us or you are against us”, der messes fra det hvide hus i Washington, men ”time for change”, kunne tænke både bedre balance her og nu og også give fremtidige generationer mulighed for at leve det gode liv.

Mig og moneterne

Mit eget liv med pengene er også historien om et spring ud
af enten-eller-fælden. Da jeg for tyve år siden som uddannet journalist og merkonom i markedsføring skrev arbejdsmarkeds- og erhvervsstof, var min private økonomi præget af ubevidsthed, overforbrug og konstant underskud.
Og af forestillingen om, at nok var jeg lidt af et økonomisk rodehoved, men hellere det end være fornæret og pengefikseret.
Så ringede chefredaktøren for Alt for damerne og bad mig skrive en månedlig kommentar om økonomi. Ved et meningsfuldt tilfælde skete det netop, som jeg havde opdaget, at der ikke var råd til barselsorlov udover de seks måneder, der var ret til dengang, fordi vi sad hårdt i det i nyt hus. Med andre ord styrede pengene - eller manglen på dem - mit liv, og jeg måtte aflevere min søn i vuggestue for at arbejde i et job, jeg ikke var glad for. Skulle jeg så oven i købet skrive dødssyge artikler om banker, forsikring, familieret og forbrug?
Modstræbende gik jeg i gang, men opgaven viste sig at være både spændende og også lidt af en Pandoras æske, hvor det ene hele tiden førte videre til det næste. Til artikler i Berling-ske Tidende. Kommentarer i MetroXpress. Radio- og fjernsynsprogrammer for DR. Fast sund-økonomi-ekspert i TV2’s Go’ morgen Danmark. Foredrag. Interviews. Og altså nu syv bøger.
I dag er jeg glad for den telefonopringning. Foruden positive møder med mennesker, jeg har coachet, og som nu deler ud af deres erfaringer til andre i mine bøger, blev jeg motiveret til at uddanne mig videre. For at få indblik i bl.a. nationaløkono-mi, politologi og forhandlingsteori, tog jeg en mastergrad i offentlig ledelse, og jeg læste også jura et år for at få indsigt i famile- og arveret, aftaleret og køberet; i de grundlæggende proncipper, love og regler, der er vigtige at kende, hvad enten man gifter sig eller lever papirløst, og når man indgår aftaler eller handler i nutidens forbrugersamfund.

Sidst men ikke mindst har jeg ved at følge mine egne råd skabt en økonomi, der har gjort det muligt at realisere mine drømme. Eller visioner, som jeg foretrækker at kalde dem, for at signalere, at de ikke som det hængekøjeliv på sydhavsøer, der bruges til at sælge lottokuponer, er standarddrømme, men netop det enkelte menneskes egne og realiserbare forestillinger om det gode liv. Et liv der, når man trænger ind bag reklamedrømmene, oftest handler om noget enkelt og eksistentielt som mere tid, overskud og glæde i det daglige. Om at slippe af med en underliggende fornemmelse af at være vidne til eller i eksil i sit eget liv for i stedet at føle sig mere nærværende og til stede, hvor man er.
Alt sammen ønsker, der ikke koster millioner. Kun lidt kreativitet og prioritering.

Tid er penge, siger man, men penge kan også blive til tid. Og en stor del af mit eget økonomiske overskud er brugt og vil også fremover blive brugt på tid og frihed. Mens min søn var lille, arbejdede jeg freelance og holdt også tre måneders forældreorlov. Senere fik jeg et krævende informationschefjob, mens min mand, der er psykiater, arbejdede på trekvart tid, og på et tidspunkt tog han et års selvbetalt orlov for at realisere sin vision om at skabe en internetportal, netpsykiater.dk med viden om psykiske sygdomme.
I nu ti år har jeg drevet egen virksomhed med mulighed for i perioder at sætte tid af til at skrive en romantrilogi fra Færøerne, hvor jeg boede som barn. To romaner er udkommet, og snart går jeg i gang med den tredje. Indimellem holder jeg bl.a. foredrag og skriver om sund økonomi. Og ja, man kan godt begge dele. Både favne sin indre revisor og folde sine kunstneriske sider ud.

Sådan bruges bogen

Da ”Sund økonomi – sådan” på godt og ondt er syntesen af mine egne studier og arbejde med at formidle vejen til sund økonomi gennem bøger, tv, foredrag, kurser og coaching, er den en blanding af konkret information om økonomi og hverdagsjura, baseret på økonomiske lærebøger, love og regler, videnskabelige undersøgelser, udvalgte citater, egne tests og refleksionsøvelser, samt forskellige cases.
Mit metodiske omdrejningspunkt er klassisk journalistik, tilsat systematikker fra master-uddannelsen: Drevet af fordomsfri undren og konstruktiv nysgerrighed betragter jeg det senmoderne samfund og danskernes livsverden og forsøger at afdække mønstre og tegne tendenser. Og det er mit håb, at ikke bare bogens informationer og gode råd vil blive brugt, men også at selve synsvinklen og tilgangen vil inspirere. Dels i måden hvorpå man forholder sig til finansielle virksomheder, kreditorer og myndigheder. Dels når man holder spejlet op foran sig selv.
Når man undersøger egne holdninger og vaner, anlægger man således et metaperspektiv og stiller sig selv en række hv-spørgsmål. Venligt og vedholdende pirker man til sine ”forforståelser” og prøver at se sig selv og sine pengemønstre med nye øjne. Gør man det, bl.a. gennem bogens øvelser, vil man gradvist få afklaret sine egne holdninger og blive mere bevidst om, hvad man vil bruge livet & pengene på.
Når det handler om autoriteter, og man sidder i banken eller taler med skattevæsenet, bliver man ved med at stille spørgsmål, til man får svar. Og man lader sig ikke feje af med salg forklædt som rådgivning, uforståelige breve, ubegrundede afgørelser og mere eller mindre uetiske metoder.

”Sund økonomi – sådan” består af fire dele.
Første del beskriver de kulturelle og psykologiske barrierer, der gør, at så mange ikke beskæftiger sig særlig bevidst med deres økonomi. De forskellige livsfaser gennemgås i forhold til penge, og fokus i øvelserne er først og fremmest mønstre, vaner og værdier.

Anden del gennemgår de syv trin eller faser i udviklingen fra kronisk underskud til permanent overskudsmenneske: Vær visionær, skab overblik, bliv likvid, tæm gælden, spar op, invester og spender.
Øvelserne her er en blanding af holdningsøvelser og konkrete opgaver, hvor man kortlægger indkøbsvaner, får overblik over sit nuværende budget og opstiller et nyt med sin vision som ledestjerne, til man trin for trin får stadigt mere overskud.

Tredje del er en minihåndbog i sund økonomi fra a til æ; fra
a-kasse over bl.a. bank, bil, bolig og børn til efterløn, pension, parforhold og ægteskab. Brug den som opslagsværk, til et hurtigt overblik over hverdagsøkonomiske temaer, samt som inspiration til selv at søge videre via de udvalgte og nyttige links, der afrunder hvert emne.

Fjerde del består af fortællinger fra det virkelige liv. Otte opbyggelige historier til inspiration og eftertanke på vejen til sund økonomi.
Bagest i bogen findes en kort gennemgang af vigtige juridiske grundbegreber, links, adresser og telefonnumre, litteraturliste og ordforklaringer samt et stikordsregister.
Brug bogen som inspiration og opslagsværk. Og som støtte i processen fra underskud til overskud. Økonomisk - og i det hele taget.

Lisbeth Nebelong, 2009