Fryns er ikke, hvad det har været
Løn er ikke længere kun kroner og øre. Flere
og flere får frynsegoder, og det handler ikke bare om billig kantinemad
eller fri telefon. Kun fantasien - og skatten - sætter grænsen
for, hvilke fordelagtige goder, man som attraktiv medarbejder kan forhandle
sig frem til på jobbet. Og i en tid med mangel på arbejdskraft
udvides grænserne.
Flere og flere medarbejdere får tilbudt fryns i form af skattebegunstigede
personalegoder og fleksible lønpakker. Men ikke mange ved, hvor
mange muligheder for fryns, der er i dag.
Traditionelt er fryns noget med gratis kaffe, billig kantinemad og ”fri”
telefon. Men i en tid med mangel på arbejdskraft udvides grænserne
for, hvad virksomhederne tilbyder af frynsegoder for at fastholde veluddannede
medarbejdere.
Ikke mindst sundhedsforsikringer er blevet det helt store hit. I dag har
mere end 550.000 danskere en arbejdsgiverbetalt forsikring, der sikrer
hurtig behandling, hvis de bliver syge, og som også dækker
f.eks. rygestopkurser og forebyggende massage. Og snart bliver det formentlig
også muligt at dyrke arbejdsgiverbetalt og skattefri motion i det
lokale fitnesscenter. I hvert fald er denne form for fryns nævnt
i det nye regeringsgrundlag fra november.
Med andre ord er begrebet frynsegoder under udvikling. Og stadig flere
virksomheder indfører fleksible lønpakker, hvor attraktive
medarbejdere frit kan vælge mellem en bred vifte af fryns mod samtidig
at gå ned i løn. Det store gennembrud for den såkaldte
bruttolønsordning, hvor en del af lønnen udbetales i ”naturalier”
kom, da det i 2001 blev muligt for privatansatte medarbejdere at få
hjemme-pc og netforbindelse mod at gå ned i løn og lade virksomheden
- og skatten - betale gildet. En ordning, der siden er udvidet til også
at omfatte bl.a. pendlerkort, medarbejderaktier og –obligationer. Og som
siden 2004 er gjort endnu mere fordelagtig, fordi det nu er muligt at
aftale, at man, selv om man går ned i løn for at få
forskellige goder, stadig har ret til samme pension og feriepenge, som
man havde, før man indgik aftalen.
Ikke mindst højtlønnede medarbejdere har fordel af de fleksible
lønpakker, men da det i dag er fire ud af ti, der tjener over ca.
30.400 kr. om måneden og dermed betaler topskat, er det således
i hundredtusindvis af danskere, der med fordel kan overveje af få
en del af lønnen udbetalt i ”naturalier”. Frem for i dyrt beskattede
kroner, hvor skatten tager hele 63 øre af den sidst tjente krone.
Betragter man frynsegoderne med skattebriller, er der groft sagt to former,
der er interessant: Delvist beskattet fryns. Og ikke mindst helt skattefri
fryns. Endelig er der de goder, der har direkte med jobbet at gøre,
som f.eks. gratis mad, når man arbejder over, og som er skattefri,
så længe de ikke overstiger en ”bagatelgrænse”. Men
som, hvis de når op over denne grænse, der i år er 5.400
kr., beskattes af hele beløbet.
Som udgangspunkt skal ethvert personalegode beskattes i forhold til markedsværdien,
men skiftende regeringer har altså besluttet, at visse goder skal
beskattes mere lempeligt, mens andre helt skal fritages for skat.
Således anslås værdien af ens private brug af en ”fri”
telefon til højst 3.000 kr., ligesom arbejdsgiverbetalt transport
til og fra arbejde, samt køb af de varer eller tjenesteydelser,
ens virksomhed producerer, bevidst værdisættes lavere.
Helt skattefri er - såfremt visse betingelser er opfyldt – bl.a.
efter- og videreuddannelse, sundhedsforsikring, samt udgifter til eventuel
hjemmearbejdsplads.
Nogen skal jo betale gildet, og ifølge en ny statusrapport fra
bl.a. skatteministeriet om personalegoder og natruralieydelser skønnes
det, at statskassen går glip af et provenu på knap 1, 7 milliarder
om året. Frynsen er da også et hyppigt og ophidset debatemne.
På den ene side fremhæver offentligt ansattes fagforeningsledere,
at det er usolidarisk og skævvrider samfundet, at privatansatte
får fryns, mens deres medlemmer ingenting får. Og at offentligt
ansatte tilmed bliver dobbelt snydt, når en del af lønnen
i det private udbetales som fryns, der ikke fremgår af oplysningssedlen,
og som derfor heller ikke indgår i det beregningsgrundlag, der skal
sikre, at de offentlige lønninger ikke sakker bagud i forhold til
de private. På den anden side pointerer en privat arbejdsgiverorganisation
som Dansk Industri, at offentligt ansatte jo allerede har masser af fryns
i form af f.eks. betalt frokostpause, som de færreste privatansatte
har.
Under alle omstændigheder er fryns kommet for at blive. Og ifølge
statusrapporten skønnes det endda, at der er et ”betydeligt potentiale
for yderligere udbredelse af personalegoder”. Eller på godt dansk:
Vi kommer til at se endnu mere fryns fremover. Og endnu flere former for
fryns. I både det private og det offentlige. I såvel individuelle
lønforhandlinger som i kollektive overenskomster.
Så næste gang, du skifter job eller forhandler løn,
så tænk også i fryns. Tænk i fri telefon og arbejdsgiverbetalt
avis. I firmabil og gratis p-plads. Betalt frokost og mere fleksibilitet.
Medarbejderaktier og –obligationer. Og måske ikke mindst i kompetencegivende
kurser og videreuddannelse: Frynsegoder, der på sigt kan føre
til mere i løn. Og til endnu mere fryns.
Få fryns som fortjent
• Forbered dig grundigt på lønforhandlinger og jobsamtaler
og tænk ikke bare i løn, men også i de mange former
for fryns, der findes i dag.
• Sæt dig ind i, hvilke goder, du har mulighed for at få,
og hvordan de beskattes.
• Hvis virksomheden tilbyder ”fleksible lønpakker”, så overvej
det grundigt og regn på, om det kan betale sig at skifte en del
af kontanterne ud med f.eks. mere pension, mere fritid eller firmabil.
• Er du i tvivl om noget, så forhør dig i din fagforening.
F.eks. har DJØF, som har mange medlemmer, der får fryns,
udgivet vejledninger om, hvordan man undgår skatteproblemer og andre
faldgruber.
Bragt i Protocol nr.1, marts 2008
|
