Tjek pensionen
Vi stiller stadigt større krav til vores otium, men aner ikke,
hvad vi har at leve for, når vi går af. Et jævnligt
opsparingstjek lyder måske kedeligt, men er en god investering,
hvis du vil undgå et pensionistliv på lavblus.
Af Lisbeth Nebelong, økonomisk journalist, MPM
Mens flere og flere har fuldkommen tjek på, hvor stor friværdi,
de har i boligen, og hvornår realkreditlånet skal konverteres
op eller ned, er det de færreste, der udviser samme viden og interesse,
når det gælder pensionsopsparingen. Paradoksalt nok. For det
er ikke småpenge, der skal til, hvis forventningerne til pensionistlivet
skal opfyldes.
Ikke mindst kvinderne har store planer for, hvad de skal, når de
går af, og danske kvinder bliver i gennemsnit godt firs år
eller knap fem år ældre end mændene. Samtidig forlader
kvinder arbejdsmarkedet tidligere end mænd. Så otiummet kan
blive langt. Og godt. Hvis altså der er penge nok.
Ifølge en nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, SFI, mangler danskerne indblik i deres pensionsforhold,
og en tredjedel, især lejere, lavt uddannede og fraskilte kvinder,
har urealistiske forventninger til, hvor meget, de reelt vil have at gøre
godt med i ”den tredje alder”.
Et liv udelukkende på folkepension og måske lidt ATP levner
ikke plads til mange eksotiske drømmerejser. I dag lever hver tredje
kvindelige og hver sjette mandlige pensionist af folkepensionen alene.
Seks ud af ti pensionister får også udbetalinger fra den tvungne
opsparing i ATP og når altså op på højst 12.000
kr. i bruttoløn pr. måned.
Indbetaling til en arbejdsmarkedspension er i dag obligatorisk for alle
erhvervsaktive, så fremover vil de fleste også få penge
derfra, og endelig supplerer flere og flere den tvungne opsparing ved
frivilligt at oprette kapitalpensioner, ratepensioner eller livrenter.
Det er dog først og fremmest mændene, der har de store pensioner.
Beregninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at kvinder
med samme uddannelsesniveau som mænd i gennemsnit har op mod femten
procent mindre i pension.
Problemet ser endda ikke ud til at blive mindre i de kommende år.
En ny analyse fra ATP viser, at kønsskævheden grundlægges
langt tidligere end hidtil antaget. For hver gang en 16-20-årig
kvinde sparer en krone op til pension, sætter den jævnaldrende
unge mand to kroner til side. Mens den unge kvinde stadig uddanner sig,
er han allerede ude på arbejdsmarkedet. Når endelig hun også
får job, er det hende, der holder barselsorlov, hende, der går
på deltid, går tidligt af - og generelt får mindre i
lønningsposen.
Alt sammen faktorer, der koster dyrt på arbejdsmarkedspensions-bundlinjen.
Det er også mest mænd, der indskyder penge på private
kapital- og ratepensioner. Og hvor de tidligere skulle deles ved skilsmisse,
tager parret nu hver især deres pensioner med sig, når de
går fra hinanden.
Lovændringen gjorde med et slag pensionerne til særeje og
går især ud over kvinderne. Så vil man sikre sig, at
de også i fremtiden skal være fælleseje, må man
selv sørge for at indgå ægtepagt. Da de nye regler
trådte i kraft 1. januar 2007, understregede lovgiverne, at det
skam var med velberåd hu. Fremover skal den enkelte nemlig i langt
højere grad end i dag tage ansvar for egen alderdom. Frem for at
satse på at blive forsørget af ægtefællen - eller
staten.
Pension er et komplekst og kompliceret emne, der rummer flere spørgsmål
end svar. Men
banker og pensionsselskaber inviterer jævnligt til pensionstjek,
og vel vidende, at det ikke kun er en rådgiver, men også en
sælger, man sidder overfor, kan det være en god ide at takke
ja. Ikke mindst hvis man har gjort sit hjemmearbejde og i forvejen har
overvejet nogle af de spørgsmål, man bliver stillet ved et
sådant møde.
Hvordan man ønsker at leve som pensionist, og hvor meget ens pensionistliv
koster pr. måned er individuelt, men som udgangspunkt regner de
fleste pensionsudbydere med, at man skal bruge ca. tres procent af bruttoindkomsten.
En grov gennemsnitsregel, der dog kan være et udmærket udgangspunkt,
og som betyder, at man ved en bruttoløn på 30.000 kr. om
måneden, skal have omkring 18.000 kr. pr. måned før
skat som pensionist.
Hvornår går man så af? Som led i velfærdsforliget
fra 2006 er det besluttet fra 2024 til 2027 gradvist at hæve tidspunktet
for, hvornår man kan få folkepension fra 65 til 67 år.
Og fortsætter danskerne med at leve længere, vil såvel
pensionsalder som efterlønsalder få endnu et hak opad fra
2025. Så er man tyve år i dag, får man måske først
folkepension, når man fylder halvfjerds. Hvis man da overhovedet
får noget til den tid.
Spørgsmålet om, hvor gammel man bliver, er af gode grunde
umuligt at besvare. Alligevel er der nogle pejlemærker, som også
”de professionelle” benytter for at foretage et skøn; først
og fremmest ens gener og levevis. Konkret handler det om at se på,
hvor gamle ens bedsteforældre og forældre blev og bliver.
Og om man ryger og drikker, spiser sundt og motionerer. Ud fra disse oplysninger
lægger man så til eller trækker fra i forhold til den
gennemsnitlige levealder.
Når man har et billede af sit pensionistliv og sine ønsker,
sammenholder man det med prognoserne fra ATP og øvrige pensionsopsparinger.
Vil man budgettere forsigtigt, regner man ikke, især ikke hvis man
er helt ung, med det store – om overhovedet noget – i folkepension.
På pensionsselskabernes hjemmesider kan man bruge en pensionsberegner
til at se, hvor meget man ud fra forskellige forudsætninger skal
indbetale til pensionen. Og dette – grove skøn – kan man så
sammenholde med, hvor meget, man sparer op allerede, og om det vil være
nok med og uden folkepensionen.
Sparer man for lidt op, er det en god idé at skyde penge ind på
en kapital- eller ratepension eller en livrente. Hvad man skal vælge,
afhænger bl.a. af om man betaler topskat eller ej. Også selvstændige
har i dag fået flere muligheder end før for at spare op.
Læs mere om skat og pensionsordninger på www.tax.dk .
Pensionsselskaberne tager sig ofte dyrt betalt, og der er stor forskel
på såvel det afkast, man får, som hvad man betaler forskellige
steder. Bed derfor om dokumentation for omkostningerne samt for de seneste
års forrentning/afkast. Overvej selv at oprette et pensionsdepot
i en bank.
Tjek pensionen med jævne mellemrum livet igennem. Det er drømmelivet
de sidste måske tyve år eller mere, det handler om.
Så meget skal du spare op til pensionen
– et eksempel:
Alder når du begynder opsparing 28 år
Pensionsalder 67 år
Forventet levealder 85 år
Nuværende månedsløn 30.000 kr.
Procentsats af løn som pensionist: 60 = 18.000 kr. om måneden
Pension forrentes med: 4 %
Indbetaling pr. måned (med folkepension): 3.359 kr.
Indbetaling pr. måned (uden folkepension): 4.485 kr.
Forestil dig dit liv som pensionist
• Prøv at vurdere, hvad det konkret vil koste pr. måned.
• Sammenhold med prognoserne fra ATP, arbejdsmarkedspension og eventuelle
private pensionsordninger.
• Er du under tredive, så regn ikke med, at du til den tid får
noget særligt i folkepension. Budgetter forsigtigt og evt. helt
uden folkepensionens grundbeløb.
• Sæt dig ind i emnet ved at studere hjemmesider om pension og skat
som f.eks. : www.borger.dk , www.atp.dk og www.tax.dk. Se evt. også
forskellige pensionsudbyderes hjemmeside, bl.a. www.kvinderogpension.dk.
Brug pensionsberegneren.
• Deltag i et gå-hjem-møde i banken om pensioner og få
også et møde om din pensionsøkonomi. Eller endnu bedre:
Få et møde to forskellige steder. Så har du noget at
sammenligne med. Husk: Der er ingen dumme spørgsmål. Forhold
dig kritisk og bed om dokumentation for omkostninger og forrentning/afkast
.
• Er du gift, så aftal evt. med din ægtefælle, at I
indgår en ægtepagt, så de private pensioner er fælleseje.
Og/eller sørg for, at din mand betaler ind på din pension,
når du går på barsel eller går ned i tid af hensyn
til familien.
Bragt i Protocol nr.2, juni, 2008
|
