Tjek forsikringerne

Læs Lisbeth Nebelongs klumme i Tænk Penge

Hvorfor penge ikke er noget, man taler om

Læs Lisbeth Nebelongs debatartikel i Politiken

Kløften mellem rig og fattig mindskes

Læs Lisbeth Nebelongs artikler i Protocol

Få fryns som fortjent

Tjek pensionen

Læs Lisbeth Nebelongs kommentarer i MetroXpress:

Råd til ferien

Unge forbrugere

Pas på boligøkonomien

Børnene vil have mere tid

Lettere skat - tak!

Den dyre jul

Kvinder og økonomi

Et liv på SU

Tjek forsikringerne

Snak om pengene

Gældsfælden

Stil krav til banken

 

Tjek forsikringerne

Forsikring er et emne, de fleste først interesserer sig for, når de får stjålet cyklen eller kommer til skade med bilen. Og så er det desværre for sent at opdage, at indboforsikringen ikke dækker cykeltyveri, eller at ulykkesforsikringen ikke dækker biluheldet.
Hvor meget man skal forsikre sig, vil altid være et spørgsmål om risiko og rimelighed. Om at afveje risikoen for at få brug for forsikringerne med hvad de koster, hvis man aldrig får brug for dem.
Når man får børn, arver, køber større forbrugsgoder eller der sker andre ændringer i ens liv, bør man altid gennemgå sine forsikringer. Men under alle omstændigheder er det en god idé f.eks. hver tredje år at se papirerne igennem for at sikre sig, at præmien ikke er løbet løbsk, og at man ikke gradvist er blevet under- eller overforsikret.

Tjekker man sine forsikringer med jævne mellemrum, risikerer man ikke ubehagelige overraskelser, den dag man står og får brug for erstatning. Samtidig kan man ofte spare mange penge ved at gå sine policer igennem, sammenligne med et par andre selskaber og eventuelt skifte selskab.
Der er stor forskel på, hvad man får for pengene i forsikringsselskaberne, hvor en god forsikring ikke altid er dyr og en billig dårlig. Man kan heller ikke regne med, at det er smartest at tegne alle forsikringer i ét selskab og få samlerabat, men snarere end at stirre sig blind på rabatter, gælder det om at fokusere på pris og på dækning. Eller med andre ord: Dækker den billige indboforsikring nu også cykeltyveri? Og er selvrisikoen så høj, at man alligevel ikke får erstatning, hvis cyklen bliver stjålet?
Selv de mest almindelige forsikringer skrues sammen på mange måder. Familiens Basisforsikring, som de fleste danskere har, og som består af en indbo-, ansvars- og retshjælpsforsikring, dækker f.eks. ikke altid cykeltyverier - som med mere end 70.000 stjålne cykler om året er noget af det, mange får brug for.

Når det drejer sig om familie-, hus- og bilforsikringer, er det blevet lettere at undersøge, hvor man får den bedste og billigste forsikring, efter at forsikringsselskaberne, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen har oprettet www.forsikringsluppen.dk.
Hvad ulykkesforsikringer angår, kan man ikke tjekke ét samlet sted, hvad de dækker og koster. Og her er det værd at være opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber nu tilbyder en udvidet definition på ulykke, mens andre stadig holder fast i den traditionelle og begrænsede definition, hvor en ulykke er noget, der sker ved en "pludselig udefrakommende hændelse". Og har man den traditionelle forsikring, får man f.eks. ikke erstatning, hvis man er kommet til skade, fordi man har fået et ildebefindende i sin bil og er kørt galt.

I det hele taget er det klogt at undersøge, hvad der "står med småt".
Det gælder ikke mindst de tillægsforsikringer, butikkerne får provision for at sælge, når man f.eks. køber computere, vaskemaskiner, tv eller hi-fi-udstyr. De er ikke alene dyre. Ofte er de også overflødige. Dels fordi købeloven i dag giver forbrugerne to års reklamationsret. Dels fordi mange indboforsikringer dækker de pludseligt opståede skader, som er sælgernes væsentligste argument for "tryghedsforsikringen".
Ønsker man at tegne en sådan forsikring, fordi man f.eks. har købt et dyrt fjernsyn, kan der under alle omstændigheder være penge at spare ved at undersøge, hvor forsikringen fås billigst. Frem for automatisk at tage imod den, forretningen tilbyder.

Bragt i MetroXpress 28.07.04