Kvinder og økonomi

Læs Lisbeth Nebelongs klumme i Tænk Penge

Hvorfor penge ikke er noget, man taler om

Læs Lisbeth Nebelongs debatartikel i Politiken

Kløften mellem rig og fattig mindskes

Læs Lisbeth Nebelongs artikler i Protocol

Få fryns som fortjent

Tjek pensionen

Læs Lisbeth Nebelongs kommentarer i MetroXpress:

Råd til ferien

Unge forbrugere

Pas på boligøkonomien

Børnene vil have mere tid

Lettere skat - tak!

Den dyre jul

Kvinder og økonomi

Et liv på SU

Tjek forsikringerne

Snak om pengene

Gældsfælden

Stil krav til banken

 

Kvinder og økonomi

Flere og flere kvinder interesserer sig for privatøkonomi. Ifølge nye tal er knap hver sjette medlem af Dansk Aktionærforening nu af hunkøn, mens det for fire år siden var hver tiende. Bankrådgivere bekræfter, at andelen af kvindelige "finansministre" i de danske hjem vokser.
Den gode nyhed er altså, at flere kvinder tager hånd om økonomien. Den dårlige nyhed er, at der er lang vej igen, før der er fuld ligestilling med hensyn til interesse og ansvar for pengesagerne.

På uddannelsesområdet har pigerne for længst erobret gymnasiet. På de lange, videregående uddannelser har de nu også overhalet drengene indenom. Og på arbejdsmarkedet udgør danske kvinder næsten halvdelen af arbejdsstyrken; den højeste andel i verden. Set i det lys går det altså fremad med sneglefart.
Som singler styrer nutidens kvinder selvfølgelig økonomien, men når de flytter i parforhold eller gifter sig, har tradition og vanetænkning det stadig med at snige sig ind. Og så bliver det ofte ham, der står for investeringerne og de varige forbrugsgoder, mens hun styrer den daglige husholdning.

Med andre ord er privatøkonomien en af de sidste bastioner, kvinder mangler at indtage helt, og det er både ærgerligt og bekymrende.
Bekymrende fordi danskerne bliver skilt som aldrig før, og den traditionelle fordeling betyder, at hvis ægteparret skal skilles, står hun typisk med en mindre bodel end ham. For ikke at tale om når det papirløse par går fra hinanden, og han forlader forholdet med det meste, købt i eget navn, mens hendes værdier bogstavelig talt er spist op.
Og ærgerligt fordi kvinder - når det drejer sig om investering - er i besiddelse af talenter, der ikke bliver udnyttet. Ifølge undersøgelser fra USA, hvor kvinder i stor stil investerer i aktier, klarer det såkaldt svage køn sig nemlig fremragende som investorer.
Generelt har kvinder en mindre risikobetonet adfærd end mænd, når de begiver sig ud på aktiemarkederne, og de studerer tingene grundigt, før de sætter sparepengene i værdipapirer. Det giver bonus på bundlinjen, og det burde få flere kvinder - også danske - til at interessere sig for aktier, som traditionelt over tid giver bedre afkast end obligationer.

Når det handler om at investere i en god alderdom, er det både ærgerligt og bekymrende, at kvinder stort set ikke interesserer sig for pensionsopsparing. Ikke mindst i betragtning af, at de lever knap fem år længere end mænd, og at de tilbringer ca. en fjerdedel af deres liv på pension.
I disse år bevæger samfundet sig fra en høj grad af offentlig forsørgelse til at private selv skal finansiere en stor del af pensionen, og med den udvikling bliver det et problem, at kvinder sparer langt mindre op til pension end mænd. Dels gennem jobbet, hvor de både arbejder kortere tid end mænd, får mindre i løn og dermed pension. Dels ved siden af arbejdet, hvor kun én ud af ti frivillige pensionsindbetalinger oprettes af en kvinde.
Også den længere barselsorlov rammer kvinderne som en boomerang, når de går på pension, og det er derfor positivt, at flere fagforbund har meldt ud, at de vil kræve fuld løn og pensionsindbetaling under hele barslen ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Men også på Christiansborg bør der sættes mere fokus på området, så vi ikke risikerer, at nutidens yngre kvinder ender som fremtidens fattige pensionister.
Selv bør kvinderne måske også kaste sig over privatøkonomien med større appetit. Som flere og flere gør det.

Bragt i MetroXpress 06.10.04