Den dyre jul
Er danskernes jul stadig dyrebar? Eller er den nu bare dyr?
Selv om der er mere end fem uger til juleaften, er juleræset for
længst i fuld gang, og for mange vil kvalmegrænsen formentlig
være nået længe inden 24. december.
Gavekataloger og glittede reklamer vælter ind ad brevsprækken
med kilovis af forslag til, hvad manden, kvinden og børnene, der
har alt, skal ønske sig af hinanden.
Der er lagt op til at "danskerne får rekord-mange julegaver
i år". Og årets julehandel forventes at blive den største
i flere år. Det har allerede stået i avisen - som det plejer
at gøre i ugerne op til jul. År efter år.
Forventningerne skal såmænd nok vise sig at gå i opfyldelse.
Som de gør hvert år, hvor pressen gladelig viderebringer
de handlendes ønsker til julehandlen i stort opsatte artikler,
så alle og enhver kan se, at de hellere må oppe sig og købe
lidt større og lidt dyrere julegaver i år. Når nu alle
de andre gør det.
Engang var julen anledning til at fejre Jesu fødsel. Julen var
hjerternes fest og den tid på året, hvor man hyggede sig med
at tænde lys i vintermørket og glæde sig over, at det
igen gik mod lysere tider.
I dag er julen først og fremmest årets største forbrugsfest.
Ifølge Dansk Handel & Service brugte hver eneste husstand sidste
år i december over 3.000 kr. ekstra i forhold til årets øvrige
måneder. I alt blev julehandlens omsætning i 2003 den største
i flere år med 7,4 milliarder kr. Et tal, der altså forventes
at blive endnu større i år. Formentlig op mod 7,8 milliarder
kr. - eller fem procent over sidste års julehandel.
Hvis man gerne vil spare lidt på julegaverne, uden at være
fedtet, kan det være en idé at købe dem i god tid,
f.eks. her i november, hvor man ofte kan få de samme varer billigere
end i julemåneden.
Og vil man helt undgå juleræset, er der i øvrigt billige
charterrejser at få i ugerne inden jul. Så kan man i stedet
hygge sig med familien uden stress ved swimmingpoolen i sydens sol.
Men skal vi da ikke have lov til bare at bruge løs og købe
flotte gaver til hinanden? Selvfølgelig skal vi det. Men spørgsmålet
er, om ikke de handlendes kommercialisering af juletraditionen presser
mange danskere til at købe dyrere gaver, end de egentlig har lyst
og råd til.
Det skønnes, at op mod halvdelen af alle julegaver købes
på kredit. Og køb på kontokort eller med de hurtige
lån, man kan oprette gennem finansieringsselskaber i diverse butikker,
er dyre. Oftest endda ekstremt dyre.
Tager man et "Ekspreslån" eller "Kviklån"
i detailhandlen eller på posthuset, er det typisk til renter og
gebyrer på over tredive procent. På et tidspunkt, hvor renten
ellers er lav, og et almindeligt forbrugslån i banken ofte kan fås
til mellem syv og ti procent i årlige renter og gebyrer.
Og spørgsmålet er, hvor meget juleglæde, der er tilbage
efter nytår, når regningen med de store ekstraomkostninger
skal betales.
Måske behøver man ikke være så nervøs
for andres dom, hvis man nøjes med at købe de julegaver,
man reelt har råd og lyst til?
Tværtimod kan det være positivt, at man, inden man begiver
sig ud i julehandlen, åbent drøfter med familien, om ikke
det var en god idé at skrue lidt ned for juleræset og op
for julestemningen.
For hvad nu hvis alle mere eller mindre tænker, at gaveræset
efterhånden har taget overhånd - men ingen tør sige
det højt?
Bragt i MetroXpress 17.11.04
|