Lettere skat - tak!

Læs Lisbeth Nebelongs klumme i Tænk Penge

Hvorfor penge ikke er noget, man taler om

Læs Lisbeth Nebelongs debatartikel i Politiken

Kløften mellem rig og fattig mindskes

Læs Lisbeth Nebelongs artikler i Protocol

Få fryns som fortjent

Tjek pensionen

Læs Lisbeth Nebelongs kommentarer i MetroXpress:

Råd til ferien

Unge forbrugere

Pas på boligøkonomien

Børnene vil have mere tid

Lettere skat - tak!

Den dyre jul

Kvinder og økonomi

Et liv på SU

Tjek forsikringerne

Snak om pengene

Gældsfælden

Stil krav til banken

 

Lettere skat – tak!

Om få dage er det valgår, og selv om valget endnu ikke er udskrevet, vrimler det allerede med løfter om skattelettelser.
Nogle vil sænke marginalskatten, så de højtlønnede får lyst til at yde en ekstra indsats. Andre vil lette skatten for lavindkomstgrupperne, så det bliver mere attraktivt at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Regeringen lover fortsat skattestop, og oppositionen vil indføre et skatteloft. Fra alle sider er der desuden konkrete og kreative forslag til såvel nye skatter og afgifter som til flere fradrag og lempelser for den ene eller anden vælgergruppe.

Desværre har ingen hidtil talt om det, der er allermest brug for: En forenkling af skattesystemet som sådan. En gennemgribende reform, som gør det nemt for hver enkelt borger at gennemskue, hvordan skatten egentlig er skruet sammen, og hvor meget man skal betale - hvad enten man er lønmodtager eller selvstændig, boligejer eller aktieinvestor. Noget, der burde være en hjørnesten i et samfund, der bygger på demokrati og retssikkerhed, men som ikke længere er tilfældet i Danmark.
Tværtimod har vi i dag en skattelovgivning, der ikke bare er uforståelig for den almindelige borger, men som oven i købet også er indviklet for skattemyndigheder og professionelle skatterådgivere.

I de første år efter at kildeskatten blev indført i 1970 var det let selv at beregne skatten, men siden har skiftende regeringer gjort det stadig vanskeligere.
Udviklingen hen mod et uigennemsigtigt skattesystem begyndte for alvor i 1994, da den daværende socialdemokratisk ledede regering indførte bruttoskatten eller det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag, som alle med arbejdsindkomst skal betale. Reelt er det en indkomstskat på linje med almindelig indkomstskat, men alligevel opgøres de hver for sig. Og vil man regne ud, hvor meget man skal betale i skat, skal arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra i den personlige indkomst, og det betyder blandt andet, at de bundgrænser for, hvornår man skal betale mellemskat og topskat, i virkeligheden er højere end de henholdsvis 259.500 kr. og 311.500 kr., ToldSkat oplyser for 2005. Nemlig henholdsvis 282.065 kr. og 338.587 kr.

Siden pinsepakken er det blevet om muligt endnu mere kringlet. Rentefradraget er blevet beskåret, og det er blevet yderligere kompliceret at beregne den såkaldte kapitalindkomst. Med pinsepakken blev også Den Midlertidige Pensionsopsparing, DMP gjort permanent og omdøbt til den Særlige Pensionsopsparing, SP’en på en procent, lagt oven i arbejdsmarkedsbidraget. Og ganske vist er SP’en nu – midlertidigt – fjernet, men samtidig har den nuværende regering indført et beskæftigelsesfradrag. Endnu en lap på lap i et stadig mere komplekst og uigennemsigtigt skattesystem.

Næst efter Sverige har Danmark det højeste skattetryk i verden, og de fleste danskere betaler faktisk gerne en høj skat for at leve i et velfærdssamfund med velfungerende sygehuse, børnehaver, skoler og plejehjem.
Ifølge en nylig undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen foretrækker et flertal på 59 procent således forbedringer af den offentlige service, mens kun 37 procent hellere vil have skattelettelser.
Men for fortsat at betale skatten med glæde er der brug for politikere, der vil forenkle skattesystemet. Ikke nødvendigvis så vi betaler mindre i skat. Men i det mindste så det bliver let at gennemskue, hvordan skatten er skruet sammen, og hvor meget vi skal betale.

Bragt i MetroXpress 29.12.04