|
Lettere skat – tak!
Om få dage er det valgår, og selv om valget endnu ikke er
udskrevet, vrimler det allerede med løfter om skattelettelser.
Nogle vil sænke marginalskatten, så de højtlønnede
får lyst til at yde en ekstra indsats. Andre vil lette skatten for
lavindkomstgrupperne, så det bliver mere attraktivt at gå
fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Regeringen lover
fortsat skattestop, og oppositionen vil indføre et skatteloft.
Fra alle sider er der desuden konkrete og kreative forslag til såvel
nye skatter og afgifter som til flere fradrag og lempelser for den ene
eller anden vælgergruppe.
Desværre har ingen hidtil talt om det, der er allermest brug for:
En forenkling af skattesystemet som sådan. En gennemgribende reform,
som gør det nemt for hver enkelt borger at gennemskue, hvordan
skatten egentlig er skruet sammen, og hvor meget man skal betale - hvad
enten man er lønmodtager eller selvstændig, boligejer eller
aktieinvestor. Noget, der burde være en hjørnesten i et samfund,
der bygger på demokrati og retssikkerhed, men som ikke længere
er tilfældet i Danmark.
Tværtimod har vi i dag en skattelovgivning, der ikke bare er uforståelig
for den almindelige borger, men som oven i købet også er
indviklet for skattemyndigheder og professionelle skatterådgivere.
I de første år efter at kildeskatten blev indført
i 1970 var det let selv at beregne skatten, men siden har skiftende regeringer
gjort det stadig vanskeligere.
Udviklingen hen mod et uigennemsigtigt skattesystem begyndte for alvor
i 1994, da den daværende socialdemokratisk ledede regering indførte
bruttoskatten eller det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag, som alle
med arbejdsindkomst skal betale. Reelt er det en indkomstskat på
linje med almindelig indkomstskat, men alligevel opgøres de hver
for sig. Og vil man regne ud, hvor meget man skal betale i skat, skal
arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra i den personlige indkomst, og
det betyder blandt andet, at de bundgrænser for, hvornår man
skal betale mellemskat og topskat, i virkeligheden er højere end
de henholdsvis 259.500 kr. og 311.500 kr., ToldSkat oplyser for 2005.
Nemlig henholdsvis 282.065 kr. og 338.587 kr.
Siden pinsepakken er det blevet om muligt endnu mere kringlet. Rentefradraget
er blevet beskåret, og det er blevet yderligere kompliceret at beregne
den såkaldte kapitalindkomst. Med pinsepakken blev også Den
Midlertidige Pensionsopsparing, DMP gjort permanent og omdøbt til
den Særlige Pensionsopsparing, SP’en på en procent, lagt oven
i arbejdsmarkedsbidraget. Og ganske vist er SP’en nu – midlertidigt –
fjernet, men samtidig har den nuværende regering indført
et beskæftigelsesfradrag. Endnu en lap på lap i et stadig
mere komplekst og uigennemsigtigt skattesystem.
Næst efter Sverige har Danmark det højeste skattetryk i
verden, og de fleste danskere betaler faktisk gerne en høj skat
for at leve i et velfærdssamfund med velfungerende sygehuse, børnehaver,
skoler og plejehjem.
Ifølge en nylig undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen
foretrækker et flertal på 59 procent således forbedringer
af den offentlige service, mens kun 37 procent hellere vil have skattelettelser.
Men for fortsat at betale skatten med glæde er der brug for politikere,
der vil forenkle skattesystemet. Ikke nødvendigvis så vi
betaler mindre i skat. Men i det mindste så det bliver let at gennemskue,
hvordan skatten er skruet sammen, og hvor meget vi skal betale.
Bragt i MetroXpress 29.12.04
|
