|
Børnene vil have mere tid
Børnefamilierne er i høj grad dem, der får hjulene
til at dreje rundt i Danmark. De arbejder som aldrig før, og de
bruger penge som aldrig før. Bortset fra de 50.000 enlige mødre
på kontanthjælp er de 625.000 danskere, der har børn
fra nul til seks år, blevet mere velhavende de seneste fire år
- selv om de ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ikke har fået lige så meget mere til forbrug som de mennesker,
der ikke har børn.
Ifølge Danmarks Statistik er væksten i forbruget den største
i femten år. Forventningerne til fremtiden er de højeste
i syv år. Og ifølge Institut for Konjunkturanalyse planlægger
danskerne både at rejse mere og at købe flere biler, fjernsyn
og andre langvarige forbrugsgoder, end de har gjort i årevis.
Det længe ventede opsving er omsider på vej. Flere kommer
nu i arbejde, og det vil derfor være velkomment, hvis politikerne
finder ud af, hvordan velstanden kan omsættes til mere velfærd
for alle. Frem for at drøfte dankortgebyr og mere eller mindre
ufinansierede skattelettelser til de højtlønnede.
Som samfundsøkonomien tegner sig nu, er det måske heller
ikke skattelettelser, der er brug for. Fortsætter forbrugsfesten
fra julens rekordhandel, kan det tværtimod blive nødvendigt
med en finanspolitisk stramning i den kommende valgperiode.
Så hvorfor ikke benytte de lysere udsigter til at tale om, hvordan
økonomisk overskud kan bruges til at prioritere anderledes?
Spørger man børnefamilierne, om de ønsker billigere
pasning eller bedre kvalitet i daginstitutionerne, er svaret, ifølge
en Vilstrup-undersøgelse for BUPL, klokkeklart. Selv om en vuggestueplads
nu i gennemsnit koster 31.316 kr. om året, og man altså med
en marginalskat på 63 procent skal tjene knap 90.000 kr. bare for
at få passet et barn, svarer godt tre ud af fire, at indhold og
kvalitet er vigtigere end pris. Med andre ord: Forældre ønsker
ikke børn opbevaret i skrabede institutioner. De vil have gode
rammer med pædagoger nok til at børnene kan trives og udvikle
sig, mens forældrene selv er på job.
Alle undersøgelser viser, at der øverst på børnenes
egne ønskelister hverken står mobiltelefoner, mærkevaretøj
eller mere legetøj. Der står mere tid. Ikke mindst sammen
med forældrene.
Samtidig siger de fleste børnefamilier, at de gerne ville arbejde
mindre, hvis de havde råd, og arbejdet tillod det. Her kan den kommende
regering altså passende tage hul på en diskussion med arbejdsmarkedets
parter om, hvordan arbejdsmarkedet gøres så fleksibelt, at
både mor og far kan være mere sammen med børnene.
Og de mange familier, der har fået flere penge til rådighed,
kunne jo drøfte, om de – frem for at købe flere forbrugsgoder
- kan prioritere færre timer på arbejdet, så de får
mere tid med børnene.
Bragt i MetroXpress 09.02.05
|
