Kvinde, kend din økonomi

Mange – også veluddannede og højtlønnede kvinder - overlader store dele af økonomistyringen til mændene.
Så snart singlepigen flytter sammen med en kæreste eller gifter sig, er det som om der sker en arbejdsdeling, så hun står for de daglige indkøb, mens han tager sig af lån og investeringer. Og det er en løsning, der kan koste dyrt, den dag parforholdet eller ægteskabet går i stykker. For ikke at tale om, når kvinden skal på pension og får et chok over, hvor lidt hun har at leve for.
Kom og hør et inspirerende foredrag om, hvorfor penge stadig er tabu, og hvorfor det – ikke mindst for kvinder – er så vigtigt at få fod på finanserne.
Få testet din egen økonomi. Lær at navigere uden om parforholdsfælderne. Og få kontante fif til, hvordan du ved kreativitet og prioritering kan få råd råd til dit drømmeliv.

Foredragsholder: Lisbeth Nebelong er journalist og forfatter til syv bøger om privatøkonomi og har bl.a. været fast økonomiekspert på TV2’s Go’ morgen Danmark