En gennemsnitshusstand
havde i 2006 en indkomst på 524.000 kr. om året.
Danmarks Statistik
På en villavej i Velstandsdanmark bor tre familier i tre ens parcelhuse;
Steen, Strøh og Sund.
Hver familie består af far, mor og teenagedatter. De har alle en
husstandsindkomst på godt en halv million og tilhører således
”den store danske middelklasse”.
Tilsyneladende ligner familierne hinanden som tre dråber vand.Men
ser man nærmere efter, har de måske nok samme levevilkår,
mens deres livsstil er vidt forskellig.
I Strøhs garage står en spritny Suzuki Grand Vitara femdørs-firhjulstrækker,
en Audi A 3 og tre Avenue-cykler. Hos Sund står en Lupo og tre standardcykler,
mens Steens garage fungerer som ”forrådskammer”.
Indenfor hos Strøhs er der fuldt af trendy møbler, og hi-fi-udstyret
er det nyeste nye; på den ene stuevæg hænger en halvtreds
tommer B&O fladskærm, der er også tv i soveværelset,
i teenageværelset og i køkkenet, hvis oprindelige interiør
er erstattet af et Poggenpohl samtalekøkken med gastronomiske luksushvidevarer
og Corian bordplader, samt brede plankegulve i Douglas-fyr med gulvvarme.
Samtlige Steens møbler er købt i Biva, mens Sunds hjem er
enkelt indrettet med en blanding af danske designerklassikere og Ikea-møbler.
Man behøver ikke være sociolog for at gætte, at de
tre familier tilhører hver sit segment med dertilhørende
holdninger og værdier.
For Steens er mantraet ”billigst”. De studerer omhyggeligt samtlige tilbudsaviser
og tager gerne i Bilka på storkøb, når der er tilbud
på køkkenruller, kiks, dåsemakrel og andet, der kan
lagres i ”forrådskammeret”. De rejser sjældent, de bruger
aldrig penge på at gå ud og spise, og datteren får kun
de lommepenge, hun kan tjene ved at udføre forskellige, nøje
prissatte opgaver i hjemmet.
Steens kan ikke udstå ødselhed og sætter alt, hvad
de kan til side til pensionsalderen. Dybest set er det frygten for ikke
at have ”nok”, der gennemsyrer deres (følelses)liv.
Familien Strøh fnyser af foragt ad familien Steen. Deres mottoer er ” vi lever kun én gang” og ”den, der gemmer til natten, gemmer til katten”. Og ud fra devisen ”så meget som vi arbejder, har vi fortjent at forkæle os selv”, shopper de ofte og gerne. De elsker at købe modetøj, gadgets og andre must-haves til hjemmet, afprøve nye hotte restauranter samt tage ud at rejse, som de gør fem-seks gange om året inklusive skiferien og juleshoppingen i New York. De bruger konstant mere, end de tjener, men hidtil har der ikke været problemer med at få hævet kassekreditten eller få et nyt forbrugslån. For Strøhs er man nærig, hvis man går op i penge; det absolut værste man kan være. Og de kan naturligvis ikke selv se, at deres begær efter mere, mere, mere på et dybere plan er Steens frygt for ikke at have nok - blot i ny og smartere forklædning.
I det midterste hus hos familien Sund hænger, på opslagstavlen
i køkkenet et citat fra den kinesiske visdomsbog: ”Den, der ved,
han har nok, er rig”.
Hr. og fru Sund synes, det passer ganske godt på dem selv, for de
føler sig - i sætningens forstand - rige. Ikke at de kan
købe hvad som helst når som helst, men de mangler ingenting.
De bor godt og har det godt, de har råd til at spise sund og god
mad og til at rejse, når de ønsker det, og de føler
sig sjældent stressede eller i underskud. De har overskud og overblik
over økonomien både her og nu og på længere sigt,
og bortset fra et grundigt årligt visions-og-økonomi-tjek,
taler de sjældent om penge.
Selvfølgelig er de tre familier malet med tyk pensel, men overdrivelse
fremmer som bekendt forståelsen. Så hvem minder du mest om
i din måde at bruge penge på – og de værdier, den afspejler?
Læs her hvordan familien Sund får overskud i det
daglige.
Lisbeth Nebelong, oktober 2009
