Forside
Test
din
økonomi
Bogens
indhold
5 Trin til
sund
økonomi
Råd til
frihed
Om Lisbeth
Nebelong
Foredrag
Nyttige
links
Piece om
økonomi
|
Fem trin til sund økonomi
1. Trin: Få overblik
Første trin på vejen mod den sunde
økonomi er at danne sig overblik over, hvordan ens formue, gæld og økonomiske
situation ser ud. De næste trin drejer sig om at blive likvid og gradvist at
afvikle gæld, og endelig handler det om at spare op både på kort og lang
sigt.
Lav en liste over din gæld og de
værdier, du ejer. Træk gælden fra værdierne.
Formue:
Bankkonto, indestående
|
kr. |
Diverse opsparingskonti. |
kr. |
Værdipapirer |
kr. |
Ejerbolig, salgsværdi |
kr. |
Bil, salgsværdi |
kr. |
Pensionsopsparing |
kr. |
Værdi af smykker, sølvtøj m.m |
kr. |
Værdi af møbler og andet indbo |
kr. |
Andet |
kr. |
Ialt |
kr. |
|
Gæld:
Lån i ejerbolig
|
kr.
|
Lån i bil
|
kr.
|
Studiegæld
|
kr.
|
Evt skattegæld
|
kr.
|
Gæld til det offentlige
|
kr.
|
Gæld på kassekredit
|
kr.
|
Forbrugslån
|
kr.
|
Gæld på kontokort
|
kr.
|
Afbetalingsordninger mm
|
kr.
|
Ubetalte regninger
|
kr.
|
Anden gæld
|
kr.
|
I alt
|
kr.
|
Formue – gæld =
personlig nettoformue |
kr.
|
|
Er din samlede nettoformue
positiv eller negativ? Hvor meget er den i alt?
Hvilke overvejelser giver opstillingen dig?
Hvis din gæld overstiger din formue, handler det om at få
bragt gældsposterne ned. Især nu, hvor inflationen er lav og renterne kun kan
trækkes fra med ca. 35 procent, er det dyrt at have gæld.
|
2. Trin: Bliv
likvid
Bruger man
konstant mere end man har til rådighed og lever på lån, afbetaling og
kontokortordninger, er det et vigtigt skridt mod en sund økonomi at man gør
sig likvid. At man sørger for, at der står penge på ens konto hele måneden
– også de sidste dage, inden man får løn eller overførselsindkomst.
Det er så
vigtigt et skridt, at det endda kan blive nødvendigt midlertidigt at oprette
f.eks. en kassekredit for at blive likvid. For det er netop når man er
illikvid, at man også psykisk set er i underskud. Er man forgældet og pengeløs,
er selvværdet også ofte i bund, og man har en følelse af håbløshed, som gør
at man ofte vil skrue sig endnu længere ud i underskud. For at få brudt den
onde cirkel er det vigtigt at få overblik over sit forbrug. Og så handler det
om at gøre det til noget positivt – nærmest til en sport at spare. At man
bruger ”guleroden” frem for ”pisken”
over for sig selv. Man kan f.eks. vædde med sig selv, om man kan leve for et
bestemt beløb pr. dag i en måned, f.eks. 50 kr. om dagen. Og så udsætte en
præmie eller belønning til sig selv i form af f.eks. en god
middag på en hyggelig restaurant, når måneden er omme, og der stadig
er penge på kontoen.
Prøver man
det, vil man opdage hvordan det giver overskud, at man pludselig er ovenpå frem
for at mangle penge. Om det så kun er få hundrede kroner det handler om, så gør
det psykologisk set en stor forskel, om der står plus eller minus foran.
Forskellen hedder positiv fremfor negativ selvværdsfølelse.
Prøv f.eks. i
den kommende uge at sætte en maksimumgrænse for, hvad du må leve for, f.eks.
50 kr. eller 80 kr. om dagen. Hvilke overvejelser og adfærd giver det anledning
til? Er det svært eller let?
Hvor mange
penge har du nu stående på din konto sidst på måneden?
|
3: Trin: Få gælden væk
Næste skridt på vejen mod den sunde økonomi kan du udmærket
begynde på, nogenlunde samtidig med at man du sørger for at blive likvid. Det
handler om at få styr på sin gæld, at få den samlet og at få opstillet
nogle mål for, hvordan og hvor hurtigt man betaler den af.
Gæld kan inddeles i to typer: Kortfristet og langfristet gæld,
som skal tackles på to forskellige måder.
Den kortfristede gæld er som regel den dyreste, og den man
bør se på først. Det er forbrugsgæld eller ”klatgæld”, som mange med en
usund økonomi har, og som de typisk har fordelt ud på f.eks. gæld på
kontokort, afdragsordninger og forskellige forbrugslån.
Har
man klatgæld på forskellige kontokort og ikke mindst lejekontrakter på f.eks.
vaskemaskiner eller fjernsyn, er det fornuftigt at få dem ud af verden i en
fart.
Især
lejekontrakter er dyre. Lejer man sit tv frem for at købe det, har man typisk
betalt op mod det dobbelte af prisen for det, når lejekontrakten udløber efter
nogle år.
Også
kontokort er dyre. Dels viser alle erfaringer, at man køber mere end man ellers
ville have gjort, når man har kontokort.
Opret i stedet
en kassekredit, hvor du kan samle de forskellige gældsposter. Det er langt
billigere end at have gælden spredt ud på dyre kontorordninger, og når man
har besluttet sig for selv at tage hånd om sin økonomi, er der ingen grund til
at skamme sig over for bankrådgiveren. Og husk: Man behøver ikke at finde sig
i at blive talt ned til. Man har brug for en fornuftig låneordning, og det er
det en bank bør hjælpe en med, så man ikke behøver at ty til de hurtige og
alt for dyre lån, man får hos diverse finansieringsselskaber.
Har du
problemer med likviditeten, så opret en kassekredit med et lidt større beløb
end det, der skal til for at betale klatgælden ud. Skylder du f.eks. 12.000 kr.
på et kontokort, 6.000 på et andet og 4.000 på en lejekontrakt, så aftal med
banken, at du opretter en kassekredit på 25.000 kr. Så betaler du de tre gældsposter
ud, og så står der stadig 3.000 kr., som du kan trække af. Pointen er så, at
det gør du ikke! Nu er du nemlig likvid, og du vil opdage, at den umættelige
trang til at købe og bruge pludselig ikke er så stor længere.
Aftal med
banken, hvornår du har betalt gælden på kassekreditten ned. Behold
kassekreditten så længe som du har brug for den og ikke længere. På længere
sigt, når du har konsolideret din økonomi, behøver du den ikke. Så har du
selv en opsparing stående til såvel uforudsete udgifter som til fornøjelser.
Når du har fået
styr på den kortfristede gæld, så se på den langfristede, som typisk er billån,
studie- og uddannelseslån samt boliglån.
|
4. Trin: Spar op
Det fjerde trin eller område, du bør sætte ind på er
konsolidering. Har man først fået balance måned efter måned, får man ofte
lyst til at se lidt mere langsigtet på sin økonomi, på at konsolidere sig og
få sparet op. I første omgang til en permanent likviditet og en ”buffer”
til uforudsete udgifter. I anden omgang for også at have en kilde til fornøjelser,
rejser eller til at købe sig fri tid for.
Når man skal flytte penge i sit budget fra forbrug til
opsparing, er det vigtigt at man har et formål.
Måske drømmer du om både mere tid, flere rejser og om
f.eks. at kunne købe eget hus eller sommerhus? Så må du prioritere hvad der
er det vigtigste og opstille delmål for de forskellige områder. I den
forbindelse er det vigtigt at stille sig nogle spørgsmål om, hvilke værdier
man prioriterer i sit liv. Her og nu. Og på lidt længere sigt. Og bor man i et
parforhold er det naturligt, at man taler sammen om det. Se eksemplet med Hanne
og Jens på Råd til frihed
Sæt til side
Sæt opsparingen i system. Som en ny, god vane.
Opstil kontante mål for din opsparing. Hvis du har stor gæld og har
svært ved at få pengene til at slå til, når du også skal sætte et par
hundrede kr. til side hver måned til uforudsete udgifter – og det er et
minimum for at du føler dig tryg og fri for pengebekymringer - så begynd med
kun at spare to, tre eller fem procent af din nettoløn op. Får du f.eks. 9.000
kr. udbetalt hver måned efter skat, sætter du 180 kr., 270 kr. eller 450 kr.
til side på en anden konto end din lønkonto, så snart lønnen er gået ind.
Sæt en tidsramme op, f.eks. seks måneder, og evaluér så hvordan det
er gået. Hvordan har det været at undvære pengene? Kunne du overhovedet mærke
det?
Evaluer efter seks måneder.
Hvis ikke du vil sætte penge til side fra starten af hver måned, så
lav dine egne hjemmelavede regler, som f.eks. at putte alle de mønter, der er
tilovers hver gang du har købt ind, i en sparebøsse - eller i en glaskrukke,
hvor du helt bogstaveligt kan se din opsparing.
Pointen er først at komme i gang med nye gode pengevaner. Og når de
nye vaner er etableret så trin for trin at få dem sat endnu mere på skinner.
Spørgsmål til reflektion: Hvor meget vil du sætte til side af din
indkomst hver måned? Skriv ned hvor meget, og beskriv dine forestillinger om
hvordan det bliver.
|
5. Trin: Investér
Har man først oplevet at have overskud måned efter måned,
stiger lysten til at sikre sig mere permanent overskud. Man ønsker sig måske
ikke alene mere sikkerhed og tryghed men begynder også at stille krav om mere
frihed. Og man ønsker i højere grad at kunne forme sin egen fremtid og selv at
kunne bestemme, hvordan og hvor meget, man vil arbejde og hvor længe man vil
blive på arbejdsmarkedet. Efterhånden som man får konsolideret sig økonomisk
får man mere og mere appetit på de muligheder, livet giver, og man ønsker at
også andre af ens ressourcer udvikles. Måske er der ikke længere så stor
mangel på penge, men hvad med tiden? Energien? Ens viden? Og hvad med netværket?
I det kommende videns- og netværkssamfund bliver hvad man ved og hvem man
kender endnu mere vigtigt end i dag.
Når økonomien er sund bliver investering – også i
bredere forstand end investering i værdipapirer – interessant. Det handler om
at investere i fremtiden samtidig med at man nyder livet her og nu. Det drejer
sig dels om at sikre og udvikle sin indtjeningsevne, dels om at opbygge og
udvikle en egentlig formue. Og igen bliver det vigtigt at have sin vision for øje
og at være opmærksom på, at den udvikler sig og skifter gennem livsforløbet.
Er man måned efter måned i stand til at sætte penge til
side, skal der mere og mere til, før man kan væltes omkuld af udefra kommende
begivenheder. En stor tandlægeregning, en skade på bilen, et nyt tag til
huset... hvis man har pengene stående, vælter det ikke hele ens økonomi.
Efterhånden som man får betalt sin gæld ned og sparet mere op, vil man måske
heller ikke blive ruineret af at blive arbejdsløs i en periode, og alene
bevidstheden om at man kan klare sig for dagpenge, hvis det skulle blive nødvendigt,
giver en følelse af tryghed.
Finansiel frihed handler imidlertid om at man kan vælge
selv ikke at arbejde, hvis det er det, man ønsker. Det betyder ikke, at man
ikke skal lave noget, men det handler om at have muligheden for det. Finansiel
frihed handler om både at have råd til fri tid her og nu og om selv at kunne vælge,
hvornår man vil gå på pension og at man herefter har råd til at leve godt af
sin formue.
Groft sagt består en formue af tre elementer:
Pensionsopsparing, opsparing i form af friværdi i ejerbolig(er) og opsparing i
øvrigt. Det er tre forskellige former for investering, men de handler alle om
at understøtte det samme, nemlig tryghed og frihed i ens liv såvel her og nu
som på lang sigt, og de bør derfor ikke ses opsplittet og hver for sig, men i
sammenhæng. Og det er derfor klogt så vidt muligt at satse på alle tre
former. Igen handler det dog om at man ikke kan få det hele på én gang og at
man derfor prioriterer sin opsparing i forhold til de forskellige livsfaser.
Se langsigtet på din økonomi. Hvad vil du spare op til og
investere i? Hvor meget vil du helt konkret sætte af på hver post nu og
fremover? Tag udgangspunkt i din alder nu og frem til dit liv som 60-årig. Er
du 35 år tænker du altså 25 år frem, er du 48 år handler det om de næste
12 år.
|
Min investeringsplan:
Skriv de fem vigtigste formål ned, du vil sætte penge af
til over de næste x-antal år.
Inddel herefter en side i logbogen hvor du prioriter dem i
rækkefølge og konkret skriver op, 1) Hvad der er vigtigst, 2) Hvornår der
skal være råd til de forskellige ting og 3) Hvor mange penge der skal sættes
til side hver måned for at få opfyldt de enkelte mål? 4) Hvordan finansieres
det? (eks. pension fra arbejdsgiver, boligopsparing, særlig konto til rejse
etc.) 5) Om hvor lang tid vil hvert enkelt mål være opfyldt?
Reflekter over prioriteringen og
planen. Skriv dine overvejelser ned

|
|