Pas på boligøkonomien

Læs Lisbeth Nebelongs klumme i Tænk Penge

Hvorfor penge ikke er noget, man taler om

Læs Lisbeth Nebelongs debatartikel i Politiken

Kløften mellem rig og fattig mindskes

Læs Lisbeth Nebelongs artikler i Protocol

Få fryns som fortjent

Tjek pensionen

Læs Lisbeth Nebelongs kommentarer i MetroXpress:

Råd til ferien

Unge forbrugere

Pas på boligøkonomien

Børnene vil have mere tid

Lettere skat - tak!

Den dyre jul

Kvinder og økonomi

Et liv på SU

Tjek forsikringerne

Snak om pengene

Gældsfælden

Stil krav til banken

 

Pas på boligøkonomien

At købe bolig er en af livets største økonomiske beslutninger. Og har man købt ejerlejlighed - især i København og på Frederiksberg - eller sommerhus de senere år, har det også været en af de bedste investeringer.
På få år er boligejerne blevet mange milliarder rigere. Bare det seneste år er sommerhusene steget med knap 24 procent, mens prisen på ejerlejligheder ifølge Danmarks Statistik er steget næsten ti procent. Selv i januar og februar, der normalt er lavsæson, er prisen på parcelhuse og ejerlejligheder fortsat opad.

Baggrunden for de enorme prisstigninger er en cocktail bestående af en historisk lav rente kombineret med skattestop, stigende lønninger og fald i ledigheden. Og så selvfølgelig de mange nye former for realkreditlån, hvor først rentetilpasningslånene og siden ikke mindst de afdragsfrie lån fra oktober 2003 satte fart i prisudviklingen. Senest er de såkaldte garantilån kommet til.

Ikke alle boligejerne har scoret lige meget. De helt store gevinster er gået til Storkøbenhavn, Sjælland og Århus-området. Resten af landet har oplevet langt mere moderate prisstigninger.
De store tabere er især de mange, der har boet til leje, mens de har sparet op til udbetalingen på en ejerbolig og ventet på, at priserne skulle begynde at falde.
For mange førstegangskøbere er det allerede ved at være for sent. I København og på Frederiksberg kræves der nu en husstandsindkomst på den rigtige side af en halv million for at kunne købe en to-treværelseslejlighed, og selv en times kørsel fra hovedstaden skal der to pæne indtægter til et hus med have.

Selvfølgelig kan man belåne sin nye bolig maksimalt og finansiere den med afdragsfrie rentetilpasningslån, så nettoydelsen kommer i bund her og nu. Det har mange danskere jo allerede gjort, så hvorfor ikke skynde sig at købe, før priserne stiger endnu mere?
Spørgsmålet er imidlertid, om tiden er til alt for meget gambling med boligøkonomien. Gennem de seneste ti måneder er renten i USA gradvist blevet hævet med halvandet procentpoint fra det historiske lavpunkt på en procent. En lignende udvikling vil vi kunne komme til at opleve herhjemme. Og stiger renten, vil priserne på boliger begynde at falde.
Flere og flere uafhængige økonomer advarer desuden om, at det danske boligmarked efterhånden er så overvurderet, at det ligner en finansiel boble, dømt til at briste som IT-boblen gjorde det for fem år siden. Og ifølge en undersøgelse af Jens Lunde fra Handelshøjskolen i København er de danske boligejere – på trods af de store prisstigninger - ikke blevet mindre forgældede de seneste femten år. Tværtimod har en del af dem i dag en gæld, der er større end boligens værdi. Vender markedet pludseligt, vil det derfor sende i titusindvis af boligejere på tvangsauktion, sådan som vi oplevede sidst i 1980’erne efter kartoffelkuren og skattereformen.

Den slags ”dommedagsprofetier” kan alle dem, der traditionen tro skal på boligjagt i påskedagene selvfølgelig ikke bruge til noget. Men måske er et par gode råd værd at overveje: Om at holde hovedet koldt og gå grundigt til værks. Om ikke kun at se på første års nettoydelse, men også tænke nogle år frem. Om at budgettere forsigtigt med luft til rentestigninger. Om at undersøge prisen på lån mere end ét sted. Og om at være opmærksom på at ejendomsmæglere og låneformidlere i realkreditinstitutter og banker ikke er uvildige rådgivere, men sælgere.

Bragt i MetroXpress 23.04.05