Unge forbrugere
Danske børn og unge har penge som aldrig før, og der tjenes
milliarder på de unge forbrugere. Og i takt med at producenter af
alt fra fastfood, tøj og kosmetik til mobiltelefoner, musik og
pc-spil prøver at gøre de små til mærkevareloyale
powershoppere så tidligt som muligt, svinder barndommen ind. Ifølge
ungdomsforskere varer den nu kun syv år. De 8-12-årige er
”tweens”: En attraktiv målgruppe med lommepenge og forbrugsdrømme,
der nu også tales direkte til gennem målrettede medier.
Det er dog især teenagerne, der - fordi de også har fritidsjobs
- har mange penge. Ifølge Handelshøjskolens undersøgelse,
”Børns opvækst som forbrugere”, arbejder de 16-18-årige
i gennemsnit 12 ½ time om ugen og har over 3.000 kr. om måneden
til forbrug, mens de 13-15-årige har ca. det halve. I alt skønnes
det, at teenagerne lægger over ti milliarder kroner i butikkerne
om året.
I dag foregår udviklingen til ung forbruger ikke mindst med mediernes
hjælp. Det moderne børneværelse har mobiltelefon, radio,
tv og computer. Og bevidstheden om, hvad der er in, og hvad man bør
eje, formes i høj grad gennem reklamespots, pc-spil og MTV. Også
venner og klassekammerater spiller en rolle som meningsdannere, mens de
voksnes indflydelse bliver mindre.
Selv om mange af nutidens unge ikke er bevidstløse forbrugere,
men både vidende og skeptiske over for reklamer, er det spørgsmålet,
om ikke det er på tide med en indsats mod den massive markedsføring,
målrettet børn og unge? Aggressiviteten og kreativiteten
kender tilsyneladende ikke grænser, når det handler om at
sælge produkter til børn og unge med legetøjsfigurer,
samlemærker, konkurrencer og stadigt grovere argumenter. Det er
derfor godt, at der formentlig snart kommer skrappere regler på
området. Et forslag til en ny markedsføringslov, der skal
forhindre udnyttelse af børn og unges ”usikkerhed, manglende erfaring
eller naturlige godtroenhed”, fremsættes i Folketinget efter sommerferien.
Og vedtages loven, er det bl.a. slut med reklamer, der slår på,
at børn og unge skal have bestemte mobiltelefoner eller klæde
sig i bestemte mærker for at blive accepteret af kammeraterne.
Ønsker man ikke at ens børn bliver hvirvlet ind i et reklameskabt
forbrugsræs, kan det være en god idé at drøfte
med dem, hvor mange penge, det er rimeligt at bruge. Spørger man
børnene selv, hvad kammeraterne får i lommepenge, er svaret
som regel, at de andre får meget mere – men ifølge Socialforskningsinstituttet
får knap en tredjedel af de 7-15-årige slet ikke lommepenge.
Også skolerne kunne med fordel sætte penge og forbrug på
skemaet. Forsøg med at lade elever diskutere ”de andres” ryge-
og alkoholvaner, har i hvert fald vist sig at aflive myter og føre
til mindre forbrug af rusmidler.
En facitliste for, hvor mange penge børn og unge bør have,
findes ikke. Men ønsker man et ”officielt” udgangspunkt, kan man
se at f.eks. 11-13-årige, der er i pleje uden for familien, ifølge
Amtsrådsforeningens vejledende satser får 47 kr. i lommepenge
om ugen, mens unge over 16 får 194 kr.
Det er i hele samfundets interesse, at børn og unge bruger mere
energi på skolen og mindre på at tjene penge til at finansiere
et massivt, reklameskabt forbrug. Og det er i de unges egen interesse,
at de ikke tidligt vænner sig til at bruge så mange penge,
at de får et realitetschok, den dag de flytter hjemmefra og skal
klare sig selv.
Bragt i MetroXpress 04.05.05
|
