Et liv på SU
I disse dage begynder 46.000 unge på en videregående uddannelse,
heraf de 18.000 på universitetet. Og skal man tro den seneste tids
mediedebat, bliver det starten på et liv i SUs og dus for skatteydernes
penge.
Som sædvanlig har agurketiden haft sine historier om de forkælede
unge, der får langt mere i støtte end studerende i andre
lande, og der har også været fyret op under misundelsen med
artikler om dem, der flytter i fede, forældrekøbte lejligheder.
Den foreløbige kulmination kom dog med undersøgelsen i LO's
Ugebrev A4, der kunne "afsløre", at fyrre procent af
de universitetsstuderende får økonomisk hjælp fra forældrene.
At det især er unge fra veluddannede hjem, der begunstiges, og at
nogle af dem har en månedlig bruttoindkomst på op mod 18.000
kr. fik debatten til at tage en ekstra skinger drejning. "Skær
i SU'en" lød det omgående. Konservativ Ungdom krævede
støtten omlagt, så den primært går til studerende
med særligt behov, f.eks. enlige forsørgere. De unge socialdemokrater
ville skære et år af støttetiden. Og Venstres Ungdom
var parat til helt at fjerne stipendierne og erstatte dem med billige
statslån.
Dykker man ned i undersøgelsen, er det imidlertid et meget lille
mindretal, der får så mange penge fra forældrene, at
de - inklusive stipendium, studielån og løn fra erhvervsarbejde
- når op i nærheden af 18.000 kr. Hele tres procent af de
universitetsstuderende får ikke en krone, og i gennemsnit får
de studerende, hvis forældre er akademikere, 1.333 kr. om måneden.
Går man på en videregående uddannelse og er flyttet
hjemmefra, består SU af et stipendium på 4.519 kr. om måneden
samt en mulighed for at tage studielån på 2.313 kr. Altså
i alt 6.832 kr.
Der betales ca. 555 kr. i skat af stipendiet, og så er der 6.277
kr. tilbage at leve for. Er man så heldig at være en af de
få, der får et kollegieværelse, koster det i gennemsnit
2.200 kr. om måneden. Man har altså i bedste fald ca. 4.000
kr. tilbage til at betale for mad, tøj, transport, telefon, bøger
til studiet, forsikring osv.
SU er en investering i en fremtidig veluddannet arbejdskraft, som Danmark
får stadig mere brug for i en globaliseret verden, hvor flere og
flere jobs flytter østpå. Den er ikke en social ydelse, men
udover sit uddannelsespolitiske formål har den en socialpolitisk
funktion med at sikre, at så mange unge som muligt får en
uddannelse. Uanset baggrund.
Det er derfor tankevækkende, at kritikken af en støtte på
6.277 kr. om måneden efter skat, hvoraf de 2.313 kr. er lån
som skal betales tilbage, kan blive så voldsom. Til sammenligning
får en kontanthjælpsmodtager under 25 år 5.419 kr. om
måneden, og når han eller hun er over 25 år 8.409 kr.
Efter skat henholdsvis ca. 4.520 kr. og 6.375 kr.
Det må være i samfundets interesse, at de studerende får
så god en støtte, at de kan koncentrere sig om studierne
og ikke behøver at bruge tid på at arbejde ved siden af.
Og ingen kan være interesseret i, at de står med stor studiegæld
efter uddannelsen.
At en undersøgelse viser, at fyrre procent af de universitetsstuderende
får støtte fra forældrene kan ikke retfærdiggøre,
at alle studerende skal stilles endnu dårligere økonomisk,
end de er i forvejen.
Så frem for at kræve SU'en afskaffet eller beskåret,
hvorfor så ikke glæde sig over, at så mange gider leve
på en sten, mens de slider for at dygtiggøre sig, så
de kan forsørge os andre i fremtiden? God vind med studiestarten
alle 46.000. SU'en er jer vel undt.
Bragt i MetroXpress 01.09.04
|
